Forsiden af "12 regler for livet af Jordan Petersen

12 regler for livet

Af Anonym (ikke efterprøvet)
08.03.22
Psykolog Jordan Petersons bud på, hvordan du bliver en bedre udgave af dig selv i en verden af kaos.

Hvordan bliver man den bedste udgave af sig selv og samtidig trives i en verden, der er fyldt med lidelse og kaos?

Bestselleren ”12 regler for livet: En modvægt til kaos” af den canadiske psykolog Jordan Peterson prøver at svare på dette spørgsmål.

Jordan Peterson har været en kontroversiel figur i sit hjemmeland Canada, men også en kilde til visdom og vejledning for mange. Især for unge mænd igennem sin YouTube kanal og sin bog.

Hvert af bogens kapitler præsenterer en regel, som Peterson mener, vi bør følge i vores liv. Han giver eksempler på disse regler og forklarer, hvorfor det er en god idé at følge dem, med inspirerende og tragiske fortællinger fra sit eget liv, fra hans kliniske patienters og fra historiske personers.

2 centrale regler hos Jordan Peterson

Ret ryggen

Peterson siger, at noget så enkelt som at ændre kropsholdning kan have indflydelse på vores hjernekemi og derigennem ændre vores humør og selvtillid. Især det at rette ryggen kan sætte os i en neurologisk tilstand, hvor vi føler, vi bedre kan overvinde udfordringer.

Påstanden er baseret på en stor mængde forskning. Sammenhængen imellem kropsholdning og humør er faktisk så dybt indkodet i vores biologi, at man kan se at den samme effekt hos hummeren, som splittede dig fra mennesket i evolutionshistorien for 350 millioner år siden.
Fordi Peterson indleder bogen med at fortælle om hummeren, et den blevet til et slags symbol for Peterson og hans filosofi blandt hans fans.

Sammenlign dig med den, du var i går, ikke med en anden i dag.

Især i en tid med sociale medier, er det et godt tip ikke at sammenligne sig for meget med andre. Vi er alle på vores egen rejse, med forskellige startsteder, evner og udfordringer.

Det er meget bedre ifølge Peterson at sammenligne sig med en tidligere version af sig selv, og se om man udvikler sig i den rigtige retning. Prøve at være en smule bedre, end man var i går.
 

Inspiration