Når hjertet er en elpisker af Mette Vedsø

Ungdomsroman. Pi går i 1.g. og føler sig angst og presset. En dag falder hun pludselig besvimet om i klassen og hendes forældre og venner viser omsorg og kærlighed for hende, men Pi har svært ved at mærke noget som helst.

Halvvejs gennem 1. g falder Pi om på gulvet. Hun kan ikke længere holde til presset, hjertet lyder som en elpisker og Pi sygemeldes på ubestemt til. Forældrene og veninderne forsøger at være forstående, men Pi mærker alligevel forventningspresset - at nu må hun snart blive rask og begynde i skole igen. Pi kan faktisk ikke rigtig finde sig selv, men gennem mødet med den fine ældre engelske dame og den udviklingshæmmet pige i opgangen får hun livet sat i perspektiv og er faktisk meget stærkere end hun selv ved. Langsomt ser Pi sit liv på en ny måde og finder ro og glæde i  at være sig selv – også selvom det billede slet ikke passer med den Pi, som forældrene og veninderne ser.

Mette Vedsø skriver varmt og vedkommende og selvom hovedpersonen går i 1. g, så kan bogen nemt læses af piger fra 12 år. Den har noget på hjertet uden at være alt for dramatisk, giver nye glimt på livet og den presset hverdag, som mange kender.