Lille Pinds puttetid af Elvira Fragola

27.06.19
Billedbog. En hjertevarm historie for de mindste læsere om at finde ro og falde i søvn.

Godnathistorie om et lille pindsvin, som har svært ved at slippe dagen og falde i søvn. Historien appellerer til de mindste læsere og kommer omkring at afslutte dagen på en god måde og finde roen ved sengetid.  Samtidig lærer man også lidt om de forskellige årstider i fortællingen. Elvira Fragola har oprindeligt skrevet godnathistorien til sit eget barn og nu får alle andre små natteravne også glæde af den trygge, rolige fortælling og forfatterens fine akvarel-illustrationer.

Det er sengetid, men Lille pind kan ikke falde i søvn, fordi der sker for meget i hovedet. Så Pindemor foreslår det lille pindsvinebarn, at de kan sidde lidt og kigge på månen sammen. Her får de sig en snak om alt det, de glæder sig til at lave, når det bliver forår, sommer, efterår og vinter. Og endelig gaber Lille Pind og falder trygt i søvn.

Inspiration