I landet med den store ordfabrik af Agnès De Lestrade
I landet med den store ordfabrik af Agnès De Lestrade

I landet med den store ordfabrik af Agnès De Lestrade

03.04.19
Smuk og poetisk billedbog, som er et mustread!

Philip bor i landet med den store ordfabrik, hvor man skal købe ord og sluge dem, før man kan sige noget. Philip har desværre ikke særlig mange penge, og derfor har han ikke særlig mange ord at sige. Han er forelsket i nabopigen Celine, men han har ikke råd til at købe de tre ord, som han så gerne vil sige til hende. Oliver, som også er forelsket i Celine, har mange penge og råd til alle de dyre ord – som han selvfølgelig siger til hende. Philip har kun tre ord, som han selv synes, er fjollede, men han siger dem alligevel. Celine bliver dog meget glad, og så siger han det sidste ord, et, han har gemt rigtig længe!

I landet med den store ordfabrik er en af mine favoritbilledbøger. Ikke alene passer illustration og tekst utrolig godt sammen, men illustrationerne er så fine. De er holdt i brunlige og matte nuancer, lige bortset fra Celine, som er rød og lysende, hvilket symboliserer forelskelsen. De rige går rundt med ord på tøj og poser, mens de fattige har blankt tøj på.

Samtidig er historien meget rørende, for hvis man ikke kan sige ”Jeg elsker dig”, hvad gør man så? Så finder man selvfølgelig en anden måde at vise sin kærlighed på, og det er netop det, Philip gør.

 

Inspiration