Hvad himlen kan fortælle os af Gertrude Kiel

Jeg læser ikke særlig meget faglitteratur (hvilket jeg først troede denne bog var), og jeg blev glædeligt overrasket over, hvor fint alt det videnskabelige er blevet beskrevet. Det er beskrevet på en måde, så alle kan være med – både store og små. 

Alt det videnskabelige bliver pakket ind i samtaler mellem William og tante Gunvor. I starten er William ikke meget for at snakke med hende, men efterhånden som ugen skrider frem, begynder han at se frem til disse samtaler, for han synes, at det er spændende, og han begynder selv at tænke over mange ting. F.eks. om lyset i køleskabet er tøvende, eller hvor de mærkelige lyde kommer fra, som han hører i løbet af dagen. William er begyndt at stille spørgsmål og være nysgerrig – den vigtigste egenskab, en videnskabsmand kan have.

Som læser bliver vi introduceret til videnskaben på en overskuelig måde, så selvom der bliver præsenteret mange forskellige personer, bliver det ikke overvældende eller uoverskueligt. Hvert kapitel omhandler en bestemt person, og efter hvert kapitel er der en lille faktaside om den person. På den måde behøver man ikke kigge hele kapitlet igennem igen for at finde de vigtigste ting.

Udover at være en god historie om både videnskab og familie fandt jeg illustrationerne virkelig fine – meget i tråd med dem i Da natten blev væk af Ane Bjørn. De er simple, farverige blyantstegninger, der understøtter historien fint. Jeg kan godt lide portrætteringen af Gunvor med de sjove briller og det lidt mærkelige tøj. Jeg vil varmt anbefale bogen til både store og små læsere med interesse for astronomi, stjerner, lys og lyd. Historien er underholdende og kan både fungere som godnatlæsning eller højtlæsning i løbet af dagen.