Dumme Donald bygger en mur i børnehaven af Måns Gahrton

03.04.19
Der begynder en ny dreng i Bo og Bellas børnehave, men han gider ikke lege med de andre børn. Han er bare dumme Donald!

Det kan godt være svært at være det nye barn i en børnehave, men Donald gør det ikke nemt for sig selv. Donald bor i det hvide hus bag ved børnehaven, og da han starter, vil han ikke lege med nogen. Han vil ikke høre efter, hvad de voksne siger. Han vil bygge en mur i børnehaven. Han vil bestemme alt. I det hele taget er Donald ret dum. Han vil kun lege det, han selv vil.

Men det går dog op for Donald, at det godt kan være kedeligt at lege alene. Det er svært at lege "fanger" alene, mon ikke Donald indser, at det er sjovere at lege med de andre børn?

Dumme Donald bygger en mur i børnehaven handler om en dreng, der er meget genkendelig. Den handler om, at vi alle skal have lov til at være i børnehaven. At man skal give plads til hinanden, hjælpe og støtte hinanden, når der er noget galt. At det er sjovest at lege sammen og ikke alene. For hvem gider have en børnehave med en mur i, så man er adskilt fra de andre?

 

 

Inspiration