Det frosne teleskop af Jennifer Bell
Det frosne teleskop af Jennifer Bell

Det frosne teleskop af Jennifer Bell

03.04.19
Tredje og sidste bind i serien om Ivy og Seb og de ualmindelige!

Det er faktisk lidt vemodigt at sige farvel til denne serie. Jeg har virkelig nydt at læse den, og jeg kan ikke anbefale og rose den nok – selvom der var nogle ting i første bind, der irriterede mig (at det mindede lidt for meget om Harry Potter), så er jeg kommet over det og nyder bare den her historie, for hvad den er: sin egen!

Noget andet, der bærer historien, er samspillet mellem Ivy, Seb og Valian. De er virkelig blevet tætte venner igennem de tre bøger, og udviklingen af deres venskab har været interessant at følge. Fra at Ivy og Seb var mistroiske over for Valian, er de nu blevet hans nærmeste venner. Både Ivy og Seb vælger også at hjælpe Valian, da det virkelig spidser til, frem for at tage hjem til London og overlade til ham at finde Rosie helt alene. Det er også spændende at se (læse) om de andre undermarkeder og opleve, hvor forskellige de er. Fra Lundinor under London, til Nubrook, som faktisk vender på hovedet og er det dybeste undermarked i verden. Og ikke at fortælle det nyeste – det øverste undermarked, som ligger på en bjergtop. Jeg kan fint forestille mig, hvordan de alle sammen ser ud, og det er en vigtig evne for forfattere at kunne skabe så virkelige billeder i ens hoved. Det er med til at gøre læseoplevelsen til noget ekstra.

Jeg kan ikke anbefale denne serie nok til de unge læsere. Hvis man endnu ikke er klar til at læse Harry Potter, er De Ualmindelige et rigtig fint sted at starte. Den bliver lidt dyster hist og her, men ikke tilnærmelsesvis så dyster som Harry Potter. Samtidig kan den ses som en fin introduktion til at læse fantasy – jeg ville i hvert fald blive hooked, hvis jeg var barn!

 

Inspiration