Det er min elg af Oliver Jeffers
Det er min elg af Oliver Jeffers

Det er min elg af Oliver Jeffers

03.04.19
Vilfred har en elg, og det er hans elg ... eller er det?

Vilfred har en elg, som han kalder Marcel. Vilfred sætter mange regler op for Marcel, men elgen er ikke så god til at følge regler. Hvilket Vilfred synes, er virkelig irriterende! En dag møder de en anden, der tror, at hun ejer elgen. Vilfred bliver bange og løber væk og bliver filtret ind i en snor. Heldigvis kommer Marcel og redder ham, og Vilfred beslutter, at elgen ikke altid behøver at følge hans regler. Marcel møder også en anden, der tror, at han ejer ham – men kan man eje en elg?

Jeg er vild med Oliver Jeffers' fine måde at fortælle en historie på. Der er ikke særlig meget tekst, og meget af handlingen kan man læse ud fra illustrationerne – der også er rigtig skønne at se på. Mange af hans andre billedbøger er illustreret med samme streg, og det gør dem let genkendelige for læserne. 

Historien lægger op til mange gode samtaler om, om man kan eje et kæledyr eller fantasidyr, og den vil både appellere til små og lidt større børn – og selvfølgelig deres forældre!

Inspiration