Den skjulte dreng af Katherine Marsh
Jeg kan rigtig godt lide at der er flere bøger der omhandler flygtninge og hvordan livet som flygtning må være - og for dem der forsøger at hjælpe dem. Det er svært at undgå at falde over artikler om flygtninge på diverse nyhedsmedier. Sarah Engells "Valget" og Annie Bahnsons "Hvor solen skinner om natten" er ungdomsbøger, som netop tager dette emne op.
"Den skjulte dreng" er udkommet og den fortjener al den ros den kan få! Den er uhyre velskrevet, hjertegribende og jeg sad flere gange med en stor knude i maven over hvor uretfærdigt verden er skruet sammen. Der er mennesker på flugt fra deres hjemland og i stedet for at blive taget godt imod, bliver de placeret i centre, som mere minder om et fængsel end et sted hvor de kan føle sig trygge.
"Den skjulte dreng" er historien om, at det ligegyldigt hvor man kommer fra, så må man ikke få frataget retten til at leve frit, få venner, føle sig tryg og forfølge sine drømme. Ahmeds eneste ønske er at gå i skole, men i stedet bliver han behandlet som en terrorist. Jeg synes det er meget inspirerende at Max, finder modet til at hjælpe Ahmed, også selvom han ved det er farligt for ham selv. Han får et forbillede i en jødesympatisør, der boede lidt længere nede af gaden og som også risikerede sit liv for at hjælpe andre. Når voksne snakker om at hjælpe flygtninge, får de det til at lyde som om det er den værste ting i hele verden at ville hjælpe et andet menneske.
"Drengen i den stribede pyjamas" viser også på fineste vis, hvordan to børn, med to meget forskellige liv, kan blive venner, og mens jeg læste "Den skjulte dreng" kunne jeg ikke lade være med at tænke på den. "Drengen i den stribede pyjamas" giver et frygteligt indblik i hvordan Anden Verdenskrig kunne have været for børn. "Den skjulte dreng" viser et billede af et Europa i krise, og hvordan to børn, med to forskellige liv, kan blive venner, støtte og hjælpe hinanden. Selvom bogen er trist, er det alligevel virkelig opløftende læsning. For der er håb, og selvom det ofte er lille, er det der stadig. Max og Ahmed er tæt på at give op flere gange, men gør det ikke. Max har - nok fordi han er barn - en ukuelig tro på at alting nok skal gå. Selvom Ahmed er tæt på at opgive håbet og troen, hjælper Max ham med at bibeholde den smule han har tilbage.
Alle burde læse denne bog. Voksne, unge og børn! Man behøver ikke have en interesse i krig eller flygtninge for at læse den, man kan læse den fordi det er en fremragende og vigtig bog, der giver stof til eftertanke og den giver en smule lys i mørket i et samfund, hvor vi burde passe bedre på hinanden! Vi skal ikke bare lukke øjnene og kigge bort - vi skal være modige som Max og Ahmed og turde hjælpe dem der har brug for det!