De magiske møgunger af Neil Patrick Harris

Hvem elsker ikke magi? Der er en lille snert Nattens cirkus og Caraval over den og så alligevel ikke. Jeg har altid været meget fascineret af tryllekunstnere og cirkus og elsker at læse bøger om magi. Denne er bestemt værd at læse – selvom der var noget, der irriterede mig meget.

Historien er virkelig god og medrivende – selvom jeg ikke er den primære målgruppe (9-13 år), fandt jeg den alligevel spændende og til tider en smule nervepirrende. Personerne er nemme at holde af, og jeg er især fascineret af Carters kamp med hans syn på magi. Han tror ikke på det, og så alligevel – for er det ikke magi, det, han selv kan? Han skal bare lære at bruge det til gode ting og ikke til at stjæle fra folk. Han skal også lære, at det faktisk kan være helt o.k. at have venner, der har ens ryg, hvis man kommer i problemer.

Undervejs i historien og til allersidst er der små trylletricks, man selv kan forsøge sig med. Jeg har ikke prøvet, det dur min finmotorik ikke til, men det er en fin detalje, at det er med. Det kan måske være med til at pirre nysgerrigheden hos børn til at lege med drømmen om at blive tryllekunstner – hvis du spørger mig, har vi alt for lidt magi i vores hverdag. Dog er der også steder undervejs, hvor fortællestemmen henvender sig direkte til læseren. Det virker måske til børn, men jeg finder det bare utrolig irriterende og forstyrrende. Jeg har ikke brug for at blive involveret på den måde i en fortælling, det klarer fortællingen fint i sig selv, hvis den er god nok. 

Hermed ikke sagt, at jeg ikke vil anbefale den. For det vil jeg helt sikkert. Til børn, der har læst De Ualmindelige, Nevermoor eller lignende, vil jeg varmt anbefale den. Jeg tror også, at den vil kunne fungere som højtlæsning for de 8-9-årige – hvis de da stadig vil have læst højt.