Forsidebillede af tegneserien Amulet 2 Stenvogterens forbandelse af Kazu Kibuishi
Forsidebillede af tegneserien Amulet 2 Stenvogterens forbandelse af Kazu Kibuishi

Amulet 2 Stenvogterens forbandelse af Kazu Kibuishi

01.10.19
Amulet-serien byder på det fineste magiske univers for børn og voksne.

Topspændende fortsættelse på den eventyrlige fortælling om Emily, Navin og deres trofaste venner i Alledia. Emily og Navins mor er i stor fare og har brug for en kur, der kan redde hende fra giften, der spreder sig i hendes krop. Hjælpen findes i havnebyen Kanalis, hvor elverkongen hersker fra sin trone. Men kun frugten fra Gadoba træet kan hjælpe moren, og Emily må ud på endnu en farlig rejse, hvor hun møder nye allierede og gør overraskende opdagelser om stenvogterens kraft.

Et magisk univers

Kazu Kibuishi frembringer med graphic novel serien ’Amulet’ et magisk univers, hvor gode og onde kræfter kæmper mod hinanden. Børn i alderen fra 8 år kan være med, måske med en voksne på sidelinjen, da der er en god portion uhygge i dette bind.

Tegneserier er også 'rigtig' læsning

Det flotte hardcover giver en indbydende fornemmelse af at sidde med en rigtig bog og ikke ’bare’ en tegneserie, som nogle måske – fejlagtigt – ikke anerkender som rigtig læsning. Der er nemlig rigtig meget at hente i denne superfine serie. Venskaber, sammenhold og modet til at tro på sig selv er nogle af de vigtige elementer, man kan læse om her.

Brug din egen fantasi og indlevelsesevne

Flere opslag er helt uden tekst og kræver lidt af læseren, der skal bruge sin egen fantasi og indlevelsesevne for at udfylde, hvad der sker. Det er i virkeligheden slet ikke så skidt, for når man gør det, er det samtidig med til at udvikle følelsen af empati og evnen til at sætte sig i andres sted.

Inspiration