Til små Marvel-fans

08.12.21
Tegneserie. Marvel-universet er fyldt med så mange fantastiske helte og skurke, at det indimellem kan være svært at holde styr på dem alle. Det hjælper denne bog dig med!

'Hvem er hvem i Marvel universet?' er en ny og flot illustreret tegneserie om 40 af Marvels superhelte, skurke og deres superheltekræfter. Med sine 144 sider kommer vi langt rundt omkring i Marvel universet.

Børn opfanger, hvad vi voksne interesserer os for, og med den massive mængde af Marvelfilm og -serier, der udkommer, giver bogen her en håndsrækning til at snakke med dine børn fx om hvem Miles Morales er og hvorfor dr. Doom er så slem.

Der er små historier med Groot & Rocket og andre superhelte, så det er også en bog, der kan anbefales som højtlæsning. Bogen kan selvlæses fra 9 år.

Om du er fan af tegneserierne, filmene eller bare har et super nysgerrigt barn, der kun vil gå i børnehave iført sin spidermantrøje, så er dette bogen for alle superheltefans.

Inspiration