Tidsrejse og solstråler

23.11.21
Fantasy. Hvor sejt ville det ikke være at kunne rejse i tid ved hjælp af solstråler? Det kan Alma!

Alma Freng har altid følt sig lidt udenfor og som om hun ikke passede ind. Da hun og hendes far endnu engang må flytte til en ny by sammen med sin far, finder hun ud af at hun kan meget mere end hun troede.

Solstråler og tidsrejser

Alma møder sin farmor. En farmor som faren har taget stor afstand til, men Almas nysgerrighed vækkes. Hvem er Elionora og hvorfor har hun holdt sig skjult i så mange år? Alma lærer mange ting af Elionora, bl.a. om det samfund hun bor i og at det at være solfanger, er meget farligt.

Potentiale

"Alma Freng og solfangerne" har bestemt potentiale. Det er en rigtig god historie, med et godt plot og et stærkt persongalleri. Alma har mange egenskaber som man som læser kan spejle sig i. Hun er usikker, men nysgerrig og hn vil gerne passe på sine venner og familie. Samtidig er det samfund hun gor i korrupt. Ingen tør stille spørgsmålstegn, man må ikke tænke selv og hvis man gør - tja, så ender det ofte værst for en selv.

Vurdering

Læs historien om Alma Freng hvis du vil have en anderledes, men stadig spændende fantasyfortælling. Hele universet og ideen med "tidsrejserne" er gennemført og beskrevet rigtig godt. Jeg håber der kommer flere bøger i serien. 

Inspiration