Spænding, hajer og fantasi

04.03.21
Letlæsning. En sjov lille bog om et godt gys eller var det i virkeligheden en ond drøm?

Bo og Alf vil se filmen Hajen. Det vil sige, Bo vil gerne se filmen for Alf vil egentlig helst slippe. Han er nemlig slet ikke vild med gyserfilm. De starter filmen og den onde haj stormer frem på skærmen og pludselig er Alf og Bo en del af handlingen. 

En rigtig god letlæsningsbog til drenge og piger, der elsker lidt gys og en historie, der ikke er, som man tror. Billederne i bogen er supergode og de er med til at skabe den rette ”uhyggelige” stemning.

'Alf og hajen' af Kim Dalsgaard har lixtal 5 og kan læses fra 6 år. Find bogen blandt letlæsningsbøgerne mærket med blå plet eller reserver den herunder.

Inspiration