Spændende tegneserie om kryptozoologi

06.09.21
Der er noget under vandet i byen Saltvik - men hvad mon det er?

I den lille by Saltvik er der stille og roligt – lige indtil den dag hvor en dreng hopper i havet, men ikke kommer op igen. Byen står på den anden ende for at finde ud af hvad der kan være sket med drengen. Samtidig flytter den unge pige Ophelia ind hos en ny plejefamilie. Hun interesserer sig for kryptozoologi og sammen med den lokale fisker Bernhard, begynder hun at undersøge havet omkring Saltvik. Hvad gemmer der sig i dybet?

Tegnestil

Selvom tegnestilen er enkel, er det ikke svært at finde ind i stemningen af mystik og uhygge der hænger ved bogen. Illustrationerne er meget flotte og vil tiltale både de yngre læsere, men bestemt også deres større søskende.

Vurdering

”Krypto – Ned i dybet” er en meget spændende og flot tegneserie, der giver læseren lyst tilat læse videre – forhåbentlig kommer der mange flere bind i serien. Hvis man har læst ”Amulet”-serien, kan man fint læse ”Krypto”.
 

Inspiration