Sms'er, løgn og mobning

28.04.21
Her er letlæsningsbogen for alle indskolingsbørn med mobiltelefon! Historien er fyldt med dilemmaer og konsekvenser ved mobiltelefonens mange muligheder.

Bogen handler om Leif, der bliver drillet i skolen. ”Du stinker fede svin” og ”din mor er en so” - sådan skriver Julius og Leif til hinanden på SMS.  Leif vil så gerne have, at de andre i klassen skal svare på hans skøre og til tider barnlige SMS´er. Til trods for mange forsøg på at få SMS´er retur fra de andre i klassen, fortæller Leif en løgn om et billede, han har på sin telefon af deres lærer, der sidder på lokum. Nu er de andre i klassen for alvor interesseret. Løgnen er svær at komme ud af, fordi den står skrevet i en sms til hele klassen og pludselig må Leif stå til regnskab for sin løgn. Bogen ender ikke, som man tror!

Hans Chr. Hansens bog om Leif fungerer godt og omhandler et oplagt emne. Der er ikke udeladt noget i den hårde tone, der til tider kan være blandt børn (og voksne), når de langer ud efter hinanden på SMS´er eller sociale medier.

Bogen kan læses fra ca. 8 år og er sidste del af serien 'Leif kommer først'. Find den blandt letlæsningsbøgerne mærket med blå plet eller reserver den herunder.

Inspiration