Når rollespil bliver virkelighed

21.03.22
Hæsblæsende fantasydebut af Silje Okking.

”Jeg er Saga” er Silja Okkings debut på den danske fantasy scene. Hun er tv-vært og er kendt fra børne-tv, og kan nu også skrive forfatter på sit CV. 

Når rollespil bliver virkelighed

Der er rigtig mange, der kan sætte sig ind i Sagas tanker og drømme. Hun er en læsehest og elsker fantasy og udlever drømmen om at være elver, sammen med sin ven Magnus, ved at gå til rollespil. Men under et stort slag, slår Saga hovedet og vågner med virkelige elverører, med øjne der kan se meget længere end normalt og frem for alt, så befinder hun sig et helt fremmed sted. Et sted i krig – en krig, som Saga måske kan afværge.

Worldbuilding

Det er en virkelig god historie. Universet som Saga kommer til, er godt bygget op. Der er både elvere, troldmænd, dværge og meget mere. Der er gode mennesker og mennesker der vil manipulere alt og alle for at få mere magt. Saga er en troværdig person og hun har en tydelig indre kamp med både at ville hjem og samtidig føle et ansvar for det sted hun er kommet hen. Hun vil gerne hjælpe også selvom det betyder at hun ikke nødvendigvis ved hvornår og hvordan hun kommer hjem.

Vurdering

Det er en virkelig god debut med et helstøbt fantasyunivers, troværdige karakterer og en spændende historie. Forhåbentlig er det ikke sidste gang vi skal ud og rejse med Saga.

Inspiration