Minimund af Frida Brygmann

27.10.20
Højtlæsning. Esben og William kalder Sylvester for Minimund, fordi hans stemme lyder som et baby-egerns. En dag får Sylvester nok. Han skriver et brev og håber, at nogen vil læse det og hjælpe ham. Og kort tid efter dukker Nogen Kristiansen op med et stemmekatalog under armen

Sylvester bliver drillet i skolen fordi han har en lille mund med en lille stemme – de andre kalder ham Minimund. Det er ikke spor sjovt! En dag skriver Sylvester et brev og håber at nogen vil hjælpe ham. >Nogen< Kristiansen dukker op med et stemmekatalog for at hjælpe Sylvester, han har dog kun tre forsøg. Desværre går det ikke helt som planlagt, de nye stemmer fra stemmekataloget passer ikke helt til Sylvester. Mon de finder den helt rigtige løsning til Sylvester inden forsøg nr. 3 er udløst?!

Historien om Sylvester er hylende sjov og virkelig godt skrevet. Man føler med Sylvester, for det er aldrig sjovt at blive drillet, men alligevel ser han en vej ud af drilleriet. Humoren skal til tider forklares, da jeg ikke tænker at alle børn f.eks. ved, hvad et møntindkast er, men så har man jo også det at snakke om.

Bogen Minimund minder om Kim Fupz Aakesons: Jeg er William, hvor hovedpersonen William bliver mobbet i skolen. Hans mor er en koldbøtte, faren er død og derfor har farbror Nils taget William til sig. Nils er kriminel og gør underlige ting. Temaet i bogen er barskt men har en befriende humor og en sjov fortælling, som gør hovedpersonen stærkere til sidst.

Minimund kan anbefales til højtlæsning fra 7 år.

Inspiration