Kan en bucketlist gøre dig mere spændende?

03.12.21
Ungdomsroman. #Bucketlist er en stærk debut og bør læses af alle.

#Bucketlist er forfatterens debutroman og det er en stærk debut der bestemt fortjener ros. Den er på samme tid både hyggelig, medrivende og med et budskab om at være tro mod en selv.

En sommer til forandring

Hovedpersonen Zola kæmper med at finde sig selv inden hun skal starte på gymnasiet og det går op for hende at hun måske trænger til at komme ud af hendes komfortzone. En bucketlist må være sagen – og hun lærer sine egne at grænser at kende og nye sider af sig selv. 

Men kan en bucketlist være med til at gøre en mere spændende? Mere åben for nye ideer? Det må Zola finde ud af - samtidig med at hun også skal undgå at miste sig selv fuldstændig.

Det fungerer virkelig godt med Instagram-opslagene undervejs i historien. Det giver meget mere at man kan se billedet, end bare at læse beskrivelsen. 

Vurdering

Selvom det er en historie der emmer af sol, sommer og kolde drinks er det også en historie der berører vigtige emner om venskab, kærlighed, sygdom og ikke mindst det at finde modet til at stå ved hvem man er – også selv hvis man er en nørd. 
 

Inspiration