Insekter, venskab og mysteriet om en forsvunden far

Børnebog. En virkelig sjov spændingsfuld historie om drengen Darkus og en kæmpe hær af biller.

Mens Darkus’ far er i gang med et tophemmeligt forsøg på sit arbejde på Naturhistorisk Museum forsvinder han på mystisk vis. Med hjælp fra sine nye venner og den superintelligent bille Baxtus kæmper Darkus for at opklare mysteriet. Undervejs må de kæmpe med to bøvede banditter og den onde modedesigner Lucrecia Cutter, som laver smykker af levende insekter.

Vil det lykkes Darkus at finde sin far, og hvor mange biller skal der til for bekæmpe Lucrecia og de to banditter? Bagerst i bogen finder du en entomologisk ordbog, hvor du kan blive klogere på de mange insekter, som er med i bogen.

Der er spænding, humor og biller i lange baner. Selvom du måske er lidt bange for insekter, så tøv ikke med at læse denne bog. Ja, det er lige før man ønsker sig en genmanipuleret bille. 'Billedrengen' er første del i trilogien om Billedrengen. Bogen kan læses fra 12 år, men er også en perfekt højtlæsningsbog for hele familien fra 9 år.

Inspiration