Forsiden af Ildfødt af Aisling Fowler

Ildfødt - ungdomsbog med fantasy, action og magi

23.11.22
Den her bog har en snert af storhed i sig - det kunne blive rigtig, rigtig godt! Ikke alene er forsiden helt fantastisk, for se lige - den emmer da bare fantasy, action og magi, men selve historien har virkelig mange detaljer og facetter.

Ikke alene er forsiden helt fantastisk, for se lige - den emmer da bare af fantasy, action og magi, men selve historien har virkelig mange detaljer og facetter.

Jægerkorpset

Twelve er i lære som jæger - men selvom hun er den bedste til at slås, er hun den værste til at få venner. Hun gemmer nemlig på en skrækkelig hemmelighed og et ønske om hævn. Men der er ikke plads til disse ting i jægerkorpset, og når man har aflagt eden, er det meningen, at man skal lægge fortiden bag sig.

Det er dog nemmere sagt end gjort, og Twelve finder da også ud af, at hun ikke er den eneste med hemmeligheder og skjulte dagsordener. 

Da jægerens tilflugtssted bliver angrebet af gobliner, og en elev forsvinder, sætter Twelve sine egne behov på pause og drager ud for at finde hende. Denne rejse kræver selvfølgelig både alliancer, tillid og en god del held.

Ikke kun fantasy

Det er ikke kun en historie om at se ens værste frygt i øjnene, men også en historie om, at man ikke kan skære alle over en kam. Selvom Twelve nærer et indædt had til skovklanen, er det måske ikke alle fra den klan der er lige slemme? Kan hun blive venner med sin fjende?

Samtidig er det historien om, at det ikke altid er de stærkeste, der vinder. De snu og kloge kan også noget – især når man danner alliancer. Det er også historien om venskaber og noget mere – for kan man være venner, hvis den ene part føler mere end den anden?

Fabelagtig start på serien om jægerlærlingen Twelve

”Ildfødt” er en fabelagtig 1. del i en serie, jeg spår en stor fremtid. Der er kun lige skrabet i overfladen og jeg forventer endnu mere action, mere magi og flere slag i de næste bind.
 

Inspiration