Humor, hvide løgne, musik og venskab

Børneroman. Mød pigen Bims, hvis mor lige flyttet tilbage til byen – og åbenbart forelsket i Bims’ største idol, men også om en afdød farfar med mere eller mindre kloge ordsprog, livet som skilsmissebarn, venskaber/uvenskaber og måske et lille crush på Vincent.

Bims har boet det meste af sit liv hos far. Ind imellem bor Bims hos mor i nogle dage, men da mor rejser meget, så sker det ikke så tit. Men nu er mor flyttet tilbage til byen og er smaskforelsket i David Dovrak, som Bims er kæmpe fan af. Bims har plakater, autografer og hele molevitten på sit værelse hos far, og nu står David Dovrak pludselig i mors køkken iført morgenkåbe og laver morgenmad. Bims lader som om, hun ikke aner, hvem David er. Men i virkeligheden er hun ved at drukne i fornægtelse og beundring. Bims og veninden har dånet til Davids musik og det værste er, at de blev uvenner i sommerferien. Hvem kan Bims nu dele oplevelsen med? Bims smider en bunke hvide løgne og får placeret sig i nogle helt umulige og sjove episoder.

En ret så sjov fortælling om voksne, som ikke altid har styr på det hele, om venskaber både nye og gamle og om en småforelskelse i Vincent, som Bims skal spille sammen med i det årlige skuespil i skolen. Faktisk bare en ret så skøn bog, som giver smil på læben.

Som Bims’ farfar ville ha sagt: ’Hvis man er tilfreds med, hvordan landet ligger, skal man lade spaden stå….’

Inspiration