Kathrine Assels: "En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger"

En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger

De bedste billedbøger kan læses af både børn og voksne. Således også fortællingen om Benedykt Dybowskis livslange arbejde med at navngive tanglopper i Bajkalsøen.

Ja, det er en børnebog; eller er det? I hvert fald ikke udelukkende. Men sådan er det med mange af de bedste bøger – de fanger og beriger både børn og voksne. Således også Kathrine Assels bog med den mundrette titel ”En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger”.

Allerede titlens længde og valg af ord lokker langt ud over det vanlige. Det samme gør Anna Margrethe Kjærsgaards sarte close-up blyantstegning på forsiden. Her ses bogens hovedperson: Virkelighedens verdens tangloppeekspert Benedykt Dybowski (1833-1930) med rynker og furer, der gemmer på hele landsbyer, marker med heste og Sibiriens uendelige skove. 

Virkelighedens Benedykt

Bogen tager udgangspunkt i den polske naturforsker, læge og zoologiprofessor Benedykts besvær med at finde passende latinske navne til de sidste to af mere end tohundrede tangloppearter i verdens største ferskvandssø, Bajkalsøen i det sydlige Sibirien.

Hjemme i Polen var Benedykt blevet arresteret for medvirken til oprør og dømt til døden, men fik omstødt sin dom til 12 års straffeophold i en sibirisk arbejdslejr. Og det var hér, han begyndte feltstudierne og sit livslange arbejde med at beskrive og navngive søens tanglopper.

”Jo mindre et væsen man er, jo længere og mere fyldigt et navn bør man have” lyder Benedykts mantra, for ”hvis man er lille af størrelse, kan et langt navn sikre en vis balance.”

En skønlitterær fagbog, fuld af livsvisdom

Og når først scenen er sat, sætter Kathrine Assels for alvor skruen i Bajkalssøens kolde vand og fletter finurligt forrygende beskrivelser af ejendommelig tangloppeanatomi og Benedykts filosofiske overvejelser ind i fortællingen. Alt sammen nænsomt doseret, så både børn og voksne tangloppeeksperter in spe let kan følge med og lade sig overvælde.

Og hvad kom de to tanglopper så til at hedde? - Zienkowiczikytodermogrammarus zienkowiczi og Gammaracanthuskytodermogammarus loricatobaicalensis, såmænd. Det sidste er forresten verdens længste systematiske navn, nogensinde givet til en levende organisme – lige indtil det blev omstødt af ICZN, Det internationale Kodeks for Zoologisk Nomenklatur. Tjek selv efter på Wikipedia!

På papiret retter bogen sig til de 9- til 13-årige og fortrinligt til højtlæsning, men alle har indimellem brug for et skud af Benedykts livgivende tangloppefilosofi.    

Inspiration