En sommer fuld af sjov for tvillingerne Kleo og Theo

10.08.22
Letlæsning. ​​​​​​​Elsker dit barn at læse en god historie og svare på interessante spørgsmål? Så er det bogen om Kleo og Theo, I skal låne.

Theo og Kleo bor i Skovby sammen med vennerne Ali og Yrsa. Det er sommer og vennerne oplever en masse spændende eventyr. De får travlt med at se til alle dyrene i Skovbo, besøge mormor og morfar og deres spændende gård. Og de skal holde fest for Ali, mens Theo bliver udfordret i et væddemål om en død mand.

Denne bog er kort sagt GENIAL! Det er spændende læsning om små eventyr krydret med en masse fakta. Bogen fungerer super godt med små spørgsmål efter hvert afsnit, der får læseren til at fortælle om egen viden og holdninger.

Hvis I kan lige historien om Kleo og Theo, har Marie Duedahl heldigvis skrevet mange andre gode letlæsningsbøger, som minder om - blandt andet bøgerne om Gert og Gylp, hvor de møder et stort bæst, da de er på besøg hos naboen. Begge bøger er sjove og spændende og vil med garanti sikre læseglæde hos begynderlæseren på 7 – 8 år.

Inspiration