Årets MGP: Ikke som de andre

Børnenes MGP har tradition for at være fyldt med energi og gode budskaber. Vi har gennem årene hørt sange om, at man skal stoppe mobning, cykle i stedet for at køre bil eller lære at lave et kick flip på et skateboard. Vi har traditionelt set oplevet stor idérigdom i børnenes tekster. I år var absolut ingen undtagelse.

Emilie på 11 år vandt dette års MGP med sangen "Ikke som de andre piger". Teksten var en hyldest til Emilies storesøster, der er født med et fysisk og psykisk handicap. Hun har en sjælden kromosomfejl. Sangen er en livsbekræftende fortælling om, at søsteren er en stjerne i Emilies liv. Selvom hun ikke er som andre piger, kan hun noget helt særligt. Derfor har hun en helt særlig plads i hjertet. Ren og skær ubetinget søskendekærlighed.

Handicap i familien 

At have et handicappet famliemedlem er også et velkendt tema i børnebøger. Det er i sagens natur svært at leve med et psykisk eller fysisk handicap som barn, men for resten af familien kan det også være svært. At leve i familie og under samme tag med en bror, søster, far eller mor, der har et psykisk eller fysisk handicap, kan have store omkostninger. 

Ligesom sangtekster kan det være en stor fordel at bruge bøgernes univers til at behandle svære temaer. Det kan være med til at nedbryde tabuerne og sætte ord på følelser omkring at leve med et handicappet familiemedlem.

Der er mange gode bøger om dette emne og her er et par anbefalinger. Annie Bahnson har skrevet en bog om en pige med benprotese. Dorte Lilmose har skrevet en bog om Sagas bror, der er autist. Puk Krogsøe har skrevet om en pige med en alvorlig angstlidelse. Mette Nerlin har skrevet om Uffes 12-årige søster, der piner dyr, fordi hun er psykisk syg. Bjarne Reuter har skrevet klassikeren om Buster, som har stor ømhed for sin haltende søster Ingeborg. Hun bliver mobbet, men Buster udforderer gerne skolens bøller for at forsvare hendes.

Inspiration