Storslået sci-fi er ude nu som film

16.09.21
Den 16. september er en dag som mange science fiction-fans har ventet på i længsel. Det er nemlig dagen hvor ”Dune” (på dansk "Klit") har biografpremiere.

Paul Atreides og Arrakis

”Dune” følger historien om den unge Paul Atreides, den umiddelbare arvtager for huset Atreides, og hans liv på planeten Arrakis. På Arrakis findes den eneste kilde til krydderiet melange, som er mest værdifulde substans i universet.

Melange bruges af navigatørerne når der skal foretages interstellare rejser og det hemmelighedsfulde søsterskab, Bene-Gesserit, bruger det til at vække minder af deres forfædre til live. 

Politik og religion

Der er tre kejserlige huse i historien, huset Corrino, huset Atreides og huset Harkonnen. Pauls far, Leto, er en frygtet fjende for kejseren fra Corrino, der er bange for Letos popularitet blandt de andre adelige huse. Derfor bliver huset Artreides sat til at overtage huset Harkonnens plads på Arrakis, også kendt som ”Klit”. 

Paul erfarer at der er et langt større spil i gang end at han og hans familie skal erstatte huset Harkonnen på Arrakis. Bene-Gesserit-ordenen har også planer for ham. Der er dog ingen der havde forudset den rolle som Paul påtager sig.

”Dune” er en storslået science fiction-roman der sætter fokus på de interaktioner mellem politik, miljø, teknologi og menneskelige følelser. Alle har en rolle at spille og deres valg vil ændre menneskehedens historie. 

Film og tv-serie

I 1984 udkom ”Dune” som film af David Lynch med bl.a. Kyle MacLachlan, Sting, Virginia Madsen, Patrick Stewart m.fl. Om den var en succes eller ej, er vist op til publikum. Samtidig er der lavet en tv-serie, "Children of Dune" der foregår efter handlingen i "Dune".

Den nye "Dune"-film er instrueret af Denis Villeneuve, kendt for ”Blade Runner 2049”, ”Arrival” og ”Sicario”. På skuespillerlisten ses både Timothée Chalamet, Josh Brolin, Stallan Skarsgaard og Zendaya. 
 

Inspiration