To mobiltelefoner viser "Scan & Lån"-funktionen i Biblioteket appen.

"Scan & lån" - Din udlånsautomat i lommen

Med den nye "Scan & lån"-funktion i Biblioteket appen kan du låne bøger direkte fra hylden på biblioteket.

Det har længe været kendt i flere supermarkeder, hvor man kan scanne og betale sine varer allerede ved hylden og derved spare tid i køen ved kassen.

Nu er det blevet lige så nemt og hurtigt at låne bøger direkte fra hylderne på biblioteket. Alt det kræver er blot en smartphone og Biblioteket-appen, der den 1. september åbnede for ’Scan & lån'-funktionen.

Sådan gør du

Hent og installer Biblioteket app i App Store eller Google Play. Har du den allerede, skal den måske opdateres.

Download appen til Android fra Google Play
Download appen til iPhone fra App Store

3 nemme trin - sådan bruger du 'Scan & lån'

1: Åbn Biblioteket-appen. Klik på "Scan og lån" i bundmenuen.

2: Vend bagsiden af telefonen mod bogens eller materialets stregkode, som når man tager et billede. Appen guider automatisk videre og fortæller, når lånet er korrekt registreret.

3: Du får en liste over lånte materialer og en kvittering sendes til din email.

Indtil videre er det kun muligt at scanne materialer med én chip. Det betyder, at materialer som for eksempel DVD'er eller CD'er desværre ikke kan lånes med appen. 

’Scan & lån’ virker kun til udlån. For at aflevere lånte materialer, skal man stadig omkring selvbetjeningsautomaterne på biblioteket.

Funktionen benytter NFC, som langt de fleste android-telefoner og iPhone 7 og nyere (iOS 13 og op) tilbyder. Funktionen kan ikke bruges på iPads, da de ikke understøtter NFC.

Hjælpen er nær

Har du har brug for hjælp eller har spørgsmål til funktionen, er du altid velkommen til at spørge en medarbejder på biblioteket.

Du er naturligvis velkommen til fortsat at låne, som du hidtil har gjort i udlånsautomaterne.

Læs mere om Biblioteket appen.