Danskere i verden

Oceanien - tema om danskere i verden

13.03.23
Omkring 250.000 danskere bor i dag i udlandet, og op igennem tiden har danskere sat markante aftryk rundt omkring i hele verden.

Danske ord på rejse

Vidste du, at danske ord igennem historien har rejst ud i verden og sat aftryk – fx i det engelske sprog.

Ord som husband (husbond), cake (kage), knife (kniv) eller egg (æg), blev listet ind i det engelske sprog af vikingerne, som tog det oldnordiske sprog med til landet. 
 

Fuld fokus på danskere i verden

Fra uge 10-16 sætter landets biblioteker sammen med DR fokus på nogle af de danskere, som er rejst ud i verden for at søge lykken med både positive og negative udfald som resultat af de ting, de har gjort. Sideløbende med DR's fyrtårnsserie "Danskere i verden" præsenterer bibliotekerne danskere med afsæt i en verdensdel, og denne gang har vi Oceanien som omdrejningspunkt.

Kom ned på dit lokale bibliotek og oplev udstillinger om de forskellige kontinenter, arrangementer og aktiviteter om danskere, som er rejst ud i verden.

Kender du måske en dansker, som har bosat sig i udlandet?

DR-serie "Danskere i verden"

Bibliotekerne samarbejder med DR, som sideløbende med bibliotekernes kampagne hver søndag i seks uger sender en programserie om kendte og mere ukendte danskere, som er rejst ud i verden og på forskellig vis har sit aftryk.

I første afsnit tager vi med DR-vært Stephanie Surrugue, som rejser til Oceanien for følge tre danskeres færd i jagten på frihed, forandring og måske endda guld.

De tre personer, som vi stifter nærmere bekendtskab med er Anne-Sofie Gerhard, som er udsendt af FN, Philip Tapsell, som sejlede hele verden rundt og Claus Grønn, som rejste til Australien og slog sig ned som guldgraver.

 

Dansk familie i Australien

Biblioteket har fået kontakt til en dansk familie, som lige nu er bosiddende i Sydney, Australien. Familien består af far Kim, mor Line og deres tre børn; Ingeborg på 13 år, Agnes på 11 år og Selma på 10 år.

Familien ville gerne se verden, opleve andre kulturer og undslippe hamsterhjulet i Danmark og da muligheden bød sig, rejste de afsted. Børnene går i skole og til mange spændende fritidsaktiviteter som Australsk fodbold, surfing og SUP

Mor Line fortæller bl.a. at: ”Vi værdsætter i højere grad det smukke, både i de lande vi lever i og ligeledes det smukke ved Danmark - og ikke bare det smukke i natur og kultur, men også i de mennesker vi møder på vores vej og i dem, som vi altid glæder os til at komme hjem til i Danmark og gense” 

Herunder har vi samlet lidt litteratur, hvor du kan læse mere om kontinentet Oceanien og om nogle af de danskere, som er rejst til denne verdensdel.

Måske får du også lyst til at rejse ud i verden og bosætte dig for en periode...

 

Inspiration