Mennesket på Månen - Del 4

28.07.19
Del 4: Efter Apollo

Efter Apollo 11 bliver der sendt yderligere 6 raketter til vores nabo, men det er kun de 5 der lander på overfladen. Nogle vil måske huske, at Apollo 13 fik problemer på vej til Månen, fordi en brændstoftank sprang i luften. Besætningen gjorde opmærksom på problemet med de berømte ord: ”Houston, we have a problem.”

Apollo 13's besætning. Fra venstre Fred Haise, Jack Swigert og Jim Lowell. 

Men alle besætninger i Apollo programmet kom godt tilbage til Jorden, og programmet blev lukket ned, blandt andet fordi folk tabte interessen for vores nærmeste nabo i rummet.

Der efter følger en tid med ubemandede missioner til Mars og de ydre planeter i vores solsystem. Den Internationale Rumstation ISS er stadig i kredsløb om Jorden, og i en periode bruger USA rumfærgen til rumfart. Blandt andet bringes Hubble rumteleskopet på plads om vores planet. Men rumfærgen har også sine uheld, blandt andet da Challenger eksploderer kort tid efter start den 4. april 1983, og Columbia ulykken den 1. februar 2003, da færgen splintres på vej tilbage til Jorden.

Challenger springer i luften 72 sekunder efter start.

Efter rumfærgerne, er der også kommet private firmaer ind i rumfarten, blandt andet SpaceX, som ejes af Elon Musk, som også er kendt for bilmærket Tesla.

Elon Musk, stifter af Tesla og SpaceX.


Andre nationer er begyndt at vise interesse for Månen igen, blandt er Kina den 3. januar landet på månens bagside med Chang’e 4. Senere er det meningen at nationen skal sende mennesker til Månen.

USA har også planer om at sende mennesker til Månen igen i 2024. Programmet hedder Artemis, som er Apollo’s tvillingesøster. Det vil være en kvinde og en mand der bliver sendt afsted til den tid. Formålet med de næste amerikanske besøg på Månen, er blandt andet at lave en base, som kan gøre turen til vores naboplanet Mars nemmere. 
 

Kilde: Skrevet af migj, Favrskov Bibliotekerne.