Læsernes Bogpris: Interview med Jesper Stein
Jesper Stein er nomineret til Læsernes Bogpris for sin hudløst ærlige roman 'Rampen'.
I sin biografiske roman, 'Rampen', har Jesper Stein skrevet hudløst ærligt om sin families opløsning.
Han ser tilbage på sine forældres opslidende og uværdige skilsmisse og forsøger at forstå dem og sig selv, mens han ser sine egne dæmoner i form af et periodisk og massivt alkoholmisbrug i øjnene.
Giv din stemme her og vær med i konkurrencen om 5 bogpakker med de 10 nominerede bøger.
Sammen med sin storebror Peter, vokser Jesper op i villaen på Rampen i Risskov, og alt er tilsyneladende fryd og gammen, indtil Finn forlader Jytte efter 29 års ægteskab.
Finn er 53, mens hans nye kærlighed og tidligere elev, Gitte, blot er 20 år. Jytte bliver boende i huset sammen med Jesper, men hun er så såret, vred og bitter, at det kommer til at forpeste hele hendes liv, og hun kræver udelt loyalitet af Jesper, som hun har et nærmest grænseoverskridende forhold til.
’Rampen’ er en stærk bog, som heldigvis sine steder også er ganske morsom.
Jesper Stein er med sin hudløst ærlige beretning meget fortjent blevet nomineret til Læsernes Bogpris.
- Og Jesper Stein, hvad betyder det egentlig for dig at være nomineret til denne pris?
”Jeg er stolt over nomineringen, fordi det er læserne, der bestemmer, og de er altafgørende for en forfatter.
Jeg er i tæt kontakt med mine læsere via sociale medier, foredrag og interviews, og jeg sætter en ære i at forholde mig til deres reaktioner på mine bøger.
Særligt med ’Rampen’ har det været en ny og meget overvældende oplevelse for mig, fordi bogen giver dønninger i læsernes egne liv og får dem til at reflektere over forældre, skilsmisse, utroskab, alkoholisme, ungdom, demens eller noget andet, jeg slet ikke havde set.
Og det skriver de til mig, de skriver om deres eget liv, og det er jeg meget beæret over, det er bevægende og intenst at opleve.
Det er jo ikke sådan, at det har været min ambition med bogen. Ambitionen har været at skrive den bedst mulige, den sandeste og reneste bog om mit liv med mine forældre, men når man som forfatter så oplever, at ens bog sætter noget i gang hos læserne, noget eksistentielt, så tager man det jo på sig og søger den dialog.
Og nomineringen til Læsernes Bogpris er for mig en hædring af lige netop den egenskab i min bog. At den rækker ud efter læseren og beder hende eller ham tænke over sit eget liv.”
- Hvad fik dig til at skrive bogen?
”Jeg begyndte i efteråret 2018 efter det værste halve år i mit liv. Jeg havde været i alkoholbehandling, jeg var blevet skilt, og min mor døde. Jeg var helt slået ud. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle komme videre, men jeg vidste, at jeg skulle videre uden alkohol, og at jeg ville blive nødt til at leve på en ny måde.
Derfor så jeg mig tilbage. Både i privat regi i behandling og terapi, men også i mit arbejde med ordene, sproget, litteraturen - kunne der være nogle svar på, hvorfor mit liv var blevet, som det var, hvis jeg skrev om det?
Jeg gik jeg i gang med at researche på mine forældres historie, tage rundt i Danmark og Sverige og tale med alle der havde kendt dem. Jeg gik i arkiver, og jeg læste gamle dagbøger og breve og så på lysbilleder fra mine forældres ungdom og fotos fra min egen barndom. Og langsomt begyndte romanen at vokse frem.”
- Når du sidder og bladrer din bog igennem, hvad synes du så, at en ny læser skal glæde sig til?
”Jeg håber, man bliver båret tilbage til ungdommens skønne og meget svære tid, hvor alt er spil, hvor følelserne er store, og hvor livsbegæret er uudslukkeligt, at man oplever 80’erne med piger i partisantørklæder og Sofiebukser, hjemmebrygget vin i store glasballoner, Sneakers og Svantes Viser, Bowie og branderter, famlende sex og afgrundsdyb sorg.
Min bog er fortællingen om svigt og kærlighed i en kernefamilie, der går i opløsning, og jeg håber, man læser den sådan og forstår, at der i fortællingen ligger en stor forsoning med den smerte, som man uundgåeligt bliver påført, når man er børn af forældre, der ikke er perfekte, men blot mennesker, som reagerer som mennesker, når deres liv kæntrer.”