Kender du en, der skal med i vores sommercamp?

Der er ledige pladser på sommercamp i uge 31. Hvis du kender et barn i 4.-6. klassesalderen, der synes det kunne være sjovt, skal du skynde dig at tilmelde dem.

Kender du et barn som går i 4.-6. klasse, og som elsker at læse, at være kreativ og som gerne vil bruge en uge af sin sommerferie på at være sammen med andre børn med de samme interesser?

Så er vores sommercamp måske noget for dem. Vi har nemlig stadig ledige pladser på sommercampen i uge 31, den 2. - 6. august. Vi mødes på Hovedbiblioteket hver dag kl. 9.30 - 14.00 og hygger os sammen med kreative workshops, lege, musik, quizzer, spil og så læser vi selvfølgelig en hel masse.

Du kan tilmelde dig hos Lea Korshøj Christensen ved at sende en mail til lea.christensen@aalborg.dk