Pressefoto fra Aalborg Teater. Foto: Allan Toft
Pressefoto fra Aalborg Teater. Foto: Allan Toft

Hvorfor skal jeg læse Forbrydelse og Straf?

I anledning af at Aalborg Teater spiller Dostejevskijs "Forbrydelse og straf", fortæller bibliotekar, Tine Eggertsen, hvorfor det stadig kan være en god idé at læse den gamle russiske klassiker.

Den 10. til 29. februar spiller DostojevskijsForbrydelse og straf” på Aalborg Teater. Det er en bog, som sikkert står og ser både lækker, kultiveret og klog ud i rigtig mange mennskers bogreol, og samtidig en bog som et fåtal af selvsamme mennesker har fået læst. En klassiker er jo, som Mark Twain sagde, en bog som man gerne vil have læst, men som ingen gider at læse. Men vi bør måske puste støvet af den gamle russer og give ham en chance mere. Det mener vores kollega, Tine Eggertsen, der fortæller lidt om, hvorfor det er værd at kaste sig over Dostojevskijs klassiker.

Kan du give et hurtigt referat af, hvad Forbrydelse og straf handler om? Uden spoilere!

Vi følger en ung mand, Raskolnikov, der er student. Han er en meget typisk russisk romanfigur – forhutlet, forvirret og eksistentielt helt ude og svømme. Han er meget fattig og derfor slår han en gammel pantelånerske og hendes søster ihjel med en økse, fordi de har penge. Det får han selvfølgelig en hel masse moralske skrupler over bagefter, selvom han også forsøger at retfærdiggøre mordene med, at det jo var nogle rigtig dårlige mennesker, han tog livet af.

Man er med helt inde I hans hoved hele romanen i gennem, og det er derfor, det er så vildt at læse den. For hvad får et menneske så langt ud? Hvorfor gør han det, han gør? Og hvordan vil han tage konsekvenserne af det? Han har ved siden af en helt normal drøm om at være et almindeligt menneske og få en familie. Samtidig går han rundt og er forelsket og det hele bliver ødelagt, fordi han træffer det her valg om at slå to mennesker ihjel.

Tung, russisk og moderne

Bogen er både meget tung og russisk, men på samme tid enormt moderne. Det er den fordi, at når vi er så meget inde i Raskolnikovs hoved og med hans tanker, så er han jo meget menneskelig, og det kan vi spejle os selv i. Det gør den meget nærværende og moderne. Samtidig rummer bogen også sådan nogle nærmest kliche-agtige elementer. En døende stedmor, der driver steddatteren ud i prostitution for at kunne brødføde tre små søskende og en snu embedsmand, der vil have den fattige, unge, smukke guvernante til at gifte sig med sig. Det er ikke bare sådan en lille violin, der står og spiller ovre i hjørnet. Det er fuld orkester, og der er pauker og alt muligt med! Det er et sammenstød. Der er både det eksistentielle, og så er kommer der nogle kristne værdier ind over.

Raskolnikov er et eksempel på en helt særlig, typisk russisk romanfigur. En helt almindelig embedsmand eller fattig student, som er fanget på det sted i livet, han er. Han kan ikke rigtigt komme videre og hans største ønske er at blive noget – eller nogen. Men alle andre sørger for at holde ham nede, og han har ikke råd til, eller de rette forbindelser, der kan hjælpe han med at højne sin status. Den forhutlede figur har Dostojevskij lånt fra forgængerne som Gogol og Puschkin

Du får i øvrigt et fint resume over Dostejevskijs forfatterskab på forfatterweb, hvis du gerne vil læse videre.

Hvorfor skal man læse sådan en gammel russer i 2020?

Det der gør noget til en klassiker, det er, at det stadig kan sige dig noget i dag. Du læser det ikke kun fordi, at det er et flot billede af, hvordan livet har været en gang. Forfatteren har skrevet, så man stadig kan mærke det, forstå det, og så det går på tværs af tid. 

Skriv navne ned og kig på oversættelsen

Man skal være opmærksom på, at der ofte er mange navne i de russiske bøger. Èn person kan hedde fem forskellige ting, fordi de har kælenavne og bliver tiltalt forskelligt alt efter hvem, de taler med. Alexander bliver til Sasha osv. 

Når du kaster dig over en klassiker, er det en god idé at kigge på, hvilken oversættelse, du har fat i. Gamle oversættelser kan godt være gode, men jeg anbefaler altid, at man læser de første par sider igennem for at se, om sproget flyder og om det fanger. Der er kommet mange oversættelser – også af vores danske forfattere på et mere nutidigt dansk. Det gør meget for læseoplevelsen, hvis man ikke er så vant til at læse gamle klassikere. Jeg kan anbefale f.eks. Trane-serien, som har en række nye oversættelser af gamle klassikere – heriblandt Forbrydelse og straf. 

Skal man starte med Forbrydelse og Straf, hvis man vil læse Dostejevski?

Det kan man godt, fordi den er bedre, end sit rygte. Men den er jo på ca. 700 sider, så man kan også starte med Dobbeltgængeren, der er absurd sjov og lidt kortere.

Hvad med de andre russere?

Der er for eksempel ”Mesteren og Margarita”, som også er en fuldstændig vil historie af Bulgákov. Adda Djørup har lige udgivet en roman, der hedder ”Bulgákovs kat”, hvor hun refererer i flæng til ”Mesteren og Margarita” og det univers, der er deri.

Der er også Gogol, som Dostojevskij var meget inspireret af. Gogol har f.eks. skrevet en lille historie, der hedder ”Næsen”, som handler om en næse, der stikker af fra sit menneske og løber rundt i gaderne i Skt. Petersborg.

Fantastisk stor mundfuld

Der er selvfølgelig også Tolstoj, som blandt andet har skrevet ”Anna Karenina”, som også er fantastisk, men samtidig en kæmpe mundfuld. Han har også lavet nogle kortere som ”Ivan Ilíitsj's død” om en mand, der ligger på dødens rand og overvejer, om han har fået det ud af livet, han ville. Det er jo også stadig meget aktuelt i dag. 

Nobelprisvindendende faglitteratur

Af lidt mere nutidige forfattere er der en hviderussisk forfatter, der skriver faglitteratur om Sovjetunionen på russisk.  Hun hedder Svetlana Alexievich og fik Nobelprisen i litteratur i 2015 for sine journalistiske bøger om livet i det moderne Rusland. At skrive om det emne, er der jo en del, der er døde af, men hun er stadig i live. Hun har bl.a. skrevet ”En bøn for Tjernobyl” og ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” om russiske kvinder under 2. verdenskrig. Så det er nogle heftige emner, hun har under behandling. 

Endelig så har jeg set, at der er kommet en bog, der hedder ”Russerne”, som er 37 introduktioner til den russiske kulturhistorie. Den har alle mulige store russere med – både komponister og forfattere osv.

Foto: Peter Søholm Simonsen

Tine Eggertsen er en del af holdet, der hvert år i oktober byder ind til den årlige klassikerbogcafé. Her ses hun i færd med at fortælle om Margaret Atwoods "Katteøje" i oktober 2019, hvor bogcaféen handlede om Venskab.

Instruktøren fortæller

Teaterstykket Forbrydelse og Straf kan opleves på Aalborg Teater. Herunder kan du se, hvorfor instruktør Hans Henriksen fortæller om, hvorfor historien stadig er aktuel i dag.

Instruktøren fortæller: Forbrydelse og straf

Inspiration