HVAD NU? - Fremtidens kunst- og kulturliv

04.06.20
Kom med til åbningen af Kulturmødet Mors 2020 mandag d. 8 juni. Du kan være med direkte hjemmefra, for i år foregår det online.

Kulturmødet kommer i tre afsnit i år. Første kapitel er en online konference, hvor vi spørger: HVAD NU? - FREMTIDENS KUNST- OG KULTURLIV.
Med Covid-19 pandemien som bagtæppe er samtalen om kunst og kultur vigtigere end nogensinde. Vi har set, hvordan kunst og kultur har samlet danskerne i en krisetid. Det er her, vi har fundet fællesskab og fået ilt til det indre liv. Nu genåbner Danmark. Spørgsmålet er, hvad har vi lært?

Til åbningen samler Kulturmødet Mors førende kunstnere, kulturaktører, erhvervsfolk og politikere til tre timers samtale om fremtidens kunst- og kulturliv. Hvilke udfordringer står vi overfor? Hvilke muligheder og nye erkendelser skal forfølges?

Glæd dig til at møde bl.a Kasper Holten, teaterchef Det Kongelige Teater, Lars Sandahl Sørensen, direktør Dansk Industri, Tine Fischer, direktør CPH:Dox, Camilla Gregersen, Formand Dansk Magisterforening, Nils Fietje, research manager WHO, Simone Aaberg Kærn, kunstner og pilot og mange flere.  

Clement Kjersgaard er vært.

Dato: 8/6 kl. 14.30-17.30
Konferencen bliver sendt live fra Copenhagen Contemporary.
I samarbejde med Dansk Magisterforening.

Tilmelding via dette link.

Læs mere om Kulturmødet her.