Fotokonkurrencen ”Fang din by” i er fuld gang

Tag byens bedste foto under temaet ”Uden filter” og vind en tur med luftballon.

Hvordan ser byen ud, hvis du skræller alle solnedgange og sommerdage væk? Hvis vi ser på byen med ærlige øjne – hvad er det så for nogle andre motiver, der dukker op? 

Fang din by "Uden filter"

Fang din by er en fotokonkurrence, hvor du med kameraet eller mobilen i hånden fortolker din by, som du ser den lige nu. I år skærer vi ind til benet, når temaet er ’Uden filter’. 

Konkurrencen løber fra d. 1. marts til d. 1. maj 2023. Billeder, der indsendes eller tagges efter denne dato, tages ikke i betragtning til konkurrencen.

Der er gode præmier på højkant til vinderne af fotokonkurrencen – men selv hvis du ikke vinder, er der mulighed for at få dit foto med blandt de 55 billeder, der udstilles i København samt udenfor HistorieAalborg, Køge bibliotek, i Kolding og Aarhus.

Det er for 8. år i træk, at DAC (Dansk Arkitektur Center) afvikler den landsdækkende fotokonkurrence ”Fang din by”, hvor alle fotoglade danskere kan deltage. Der er også en konkurrence for skoleklasser.

Læs mere om konkurrencevilkår, præmier etc. her https://dac.dk/udstillinger/fang-din-by-2023/

Jer, som ikke nåede at tilmelde jer fotokurset på HistorieAalborg, kan finde inspiration til fotos og teknikker i litteraturlisten herunder.

Inspiration