FNs verdensmål 13 - Klimaindsats

28.03.23
Den grønne omstilling går for langsomt, og vi er på vej mod næsten tre graders opvarmning.

Indhold i denne artikel:

Hvad går verdensmål 13 ud på?

Stigende verdenshave, havis, der smelter på nordpolen, og ekstremt vejr som skovbrande, hedebølger og oversvømmelser.
Vi ser allerede mange konsekvenser af, at vores klima forandrer sig. 

Derfor handler Verdensmål 13 om, at klimaforandringerne skal bremses, så fremtidige generationer har mulighed for at leve et godt liv på jorden.

Verden har en plan for at komme i mål med den grønne omstilling, men Parisaftalen fra 2015 bygger på, at landene frivilligt sænker deres CO2-udledning, og indtil videre har landene ikke handlet hurtigt nok.
Forandringerne skal gå meget stærkere, hvis vi skal holde os under en temperaturstigning på to grader – og så tæt på 1,5 grader som muligt. 

6 vigtige pointer fra FNs klimapanel

Verdens førende klimaforskere har mandag den 20 marts 2023 udgivet deres sjette vurderingsrapport (AR6) – den såkaldte synteserapport.
Rapportens små 100 sider bygger på tusindvis af forskningsartikler og en stribe videnskabelige rapporter, offentliggjort igennem det seneste årti.
Rapporten er verdens nok mest betydningsfulde dokument, som handler om, hvordan de varmere temperaturer påvirker jorden og livet på den og ikke mindst om vores muligheder for at bremse den globale opvarmning. 

  1. vigtige pointe fra FN´s klimapanel: ”Det overordnede budskab”
    Videnskaben har talt og har med større styrke end nogensinde før slået fast, at vi står over for et yderst kritisk tidspunkt i vores historie, hvor de beslutninger vi træffer nu, får konsekvenser i tusinder af år ud i fremtiden.
    Budskabet fra verdens klimaforskere er derfor simpelt: Gør noget nu - ellers er det for sent.
    Det positive er, at vi stadig har mulighed for at rette op, hvis vi vel at mærke handler hurtigt og omfattende.
     
  2. vigtige pointer fra FN´s klimapanel: ”Klimaforandringerne er her allerede”
    Menneskeskabte klimaforandringer er allerede udbredte, og de intensiveres med stor hast.
    Gennemsnitstemperaturen på kloden er i dag steget 1,1 grader, og det er utvetydigt på grund af menneskets udledning af drivhusgasser, slår rapporten fast.
    Den globale opvarmning er mere omfattende og har større konsekvenser end forventet i IPCC’s seneste vurderingsrapport (AR5) fra 2014.
    Halvdelen af alle verdens arter er allerede nu påvirket af klimaforandringerne, og opvarmningen har ifølge rapporten allerede ført til flere og voldsommere vejrekstremer "som hedebølger, kraftig nedbør, tørke og tropiske cykloner".
    Det mærkede vi blandt andet sidste år i Europa, hvor mange lande var ramt af langvarig tørke, skovbrande og rekordhøje temperaturer
     
  3. vigtige pointe fra FN´s klimapanel: ”Udsigterne er ikke gode”
    Hvis verdens lande ikke strammer deres klimapolitikker, vil temperaturen i 2100 komme helt op på tre grader, lyder en konklusion i rapporten.
    Her skal man huske, at der er tale om gennemsnit.
    Danmark er i dag allerede blevet 1,5 grader varmere, og ifølge Sebastian Mernild, der er en af de danske hovedforfattere på rapporten, kan temperaturstigningerne i Danmark komme helt op på 5 grader.
    På Arktis, hvor en stor del af verdens is gerne skulle blive liggende, er temperaturstigningen i dag på 3,1 grader.  
    I stedet for den halvering at den globale udledning inden 2030, som er nødvendigt for at overholde Paris-aftalens opvarmningsgrænse på 1,5° grad, er der med de nuværende politikker ikke udsigt til noget fald overhovedet.
     
  4. vigtige pointe fra FN´s klimapanel: ”Vi har redskaberne”
    Det kræver ikke nye opfindelser at løse problemet.
    Der er adskillige muligheder for at nedbringe udledningerne, lyder det i rapporten og vi har alle de værktøjer, vi har brug for, for at halvere de globale udledninger inden 2030.
    Rapporten nævner blandt andet, at de største forandringer skal ske ved hjælp af sol- og vindenergi, beskyttelse og genopretning af skove og andre økosystemer, klimavenlige fødevaresystemer og energieffektivitet i dens mange former.
    På den anden side konstaterer rapporten også, at både offentlige og private pengestrømme stadig i højere grad går til fossile brændsler end til klimavenlige løsninger.
    Mindre madspild og mindre kød på tallerkenerne bliver også nævnt i rapporten som nogle af løsningerne. 
     
  5. Vigtige pointe fra FN´s klimapanel: ”Billigst at skære ned”
    Gjort op i kroner og øre er det ifølge rapporten billigere at begrænse opvarmningen end at betale for skaderne bagefter.
    Derudover er der en række fordele ved at begrænse udledningerne, som også har økonomisk betydning. Færre drivhusgasser vil nemlig forbedre luftkvaliteten og dermed også vores sundhed.
    Det, vi på den måde kan spare i sundhedsudgifter, kan ifølge rapporten være et lige så højt eller højere beløb end det, der skal betales for at nedbringe udledningerne.
     
  6. Vigtige pointe fra FN´s klimapanel: ”Omstillingen gælder os alle”
    Hvis vi skal nå Parisaftalens mål, må vi kalde alle mand på dæk.
    Mulighederne for at nå at indføre nye tiltag i tide svinder hastigt.
    Vi er nødt til at tænke større end enkelte teknologier, sektorer og aktører og vedtage holistiske, inkluderende og samfundforandrende tiltag.
    Det er essentielt, at vi ser handling, der beskytter og genopretter vores biodiversitet. Ved at passe på naturen passer vi på os selv.
    Ifølge IPCC skal 30 til 50 procent af verdens land-, ferskvands- og havområder beskyttes, for at vi kan bevare biodiversitet og modstandsdygtige økosystemer.
    For at opnå de nødvendige “hurtige og vidtrækkende forandringer på tværs af alle sektorer og systemer” har vi brug for omfattende lovgivning og politikker og for internationalt samarbejde.
    Og så må dem med størst ansvar og økonomisk kapacitet gå forrest.
    Dette gælder både for regeringer, virksomheder, investorer og alle andre med penge og magt, fastslår rapporten.  

Hvad kan du selv gøre

  • Tag cyklen eller offentlig transport
    Biler udleder store mængder CO2, og biobrændsel er ikke nødvendigvis et bæredygtigt alternativ. Benyt i stedet offentlig transport eller cykel i det omfang, du kan.
  • Hvis du skal investere i en ny bil, kan du overveje en elbil
    Udviklingen er nået langt, og i dag er der batteriskiftestationer i det meste af Danmark. Hvis du ikke har mulighed for det, er det en god ide at vedligeholde din gamle bil, da en vedligeholdt bil forurener mindre.
  • Begræns antallet af flyrejser
    Fly udleder store mængder CO2. En rejse til New Zealand, tur-retur, udleder den samme mængde CO2 som elforbruget i et gennemsnitshus i cirka tre år. Og korte flyveture er også problematiske, da der skal bruges ekstra brændstof til start og landing.
    Danmark er også dejlig at holde ferie i – især om sommeren.
  • Spis mindre kød
    Kød er en af de mest ressourcekrævende fødevarer at producere. Den globale kødproduktion og den stærkt stigende globale efterspørgsel på kød resulterer i, at enorme skovområder bliver ryddet for at skabe plads til kvægbrug og til dyrkning af soja til husdyrfoder. I Danmark udleder landbruget lige så store mængder drivhusgasser som hele den samlede transportsektor, og med 146 kilo kød per indbygger om året er danskerne det mest kødspisende folkefærd i verden.
    En almindelig, kødbaseret diæt påvirker klimaet lige så meget som et helt års almindeligt/moderat forbrug af en mindre personbil.
  • Spis færre mælkeprodukter
    Mælkeprodukter er ressourcekrævende at producere, fordi køer kræver store mængder foder for at producere mælk. Samtidig udleder kvæg både store mængder CH4 (Metangas) og CO2. Mælkeprodukter udgør den fødevaregruppe, der, næst efter kød, belaster klimaet mest.
  • Køb lokal mad i sæson, helst økologisk
    Lokalt produceret mad, der ikke er produceret i drivhus, udleder generelt mindre CO2 end varer, der er produceret i udlandet og transporteret til Danmark med fly. Økologiske varer er ikke nødvendigvis bedre for klimaet på kort sigt, men de er mere bæredygtige og miljøvenlige på den lange bane.
  • Spar på dit strøm- og varmeforbrug
    Størstedelen af den el og varme, der produceres, resulterer i udledning af store mængder kulstof. Man kan skifte til energi produceret af genanvendelige ressourcer såsom vand eller vind, og som forbruger kan man være med til at efterspørge mere vedvarende energi.
    Indtil al energi stammer fra genanvendelige ressourcer, er den mest effektive måde at reducere sin klimapåvirkning på dog at reducere sit personlige forbrug.Anvend el-spareskinner og undlad at sætte dine el-produkter på standby
    Vask dit tøj ved en lavere temperatur
    Skru ned for varmen.
  • Genbrug og sortér genanvendeligt affald
    Genbrug mindsker forbruget og dermed produktionen.
    Bortskaffelse af affald kan være en belastning for klimaet, da affaldsafbrænding udleder giftige klimagasser. Det er især et problem i udviklingslande, hvor røgen sjældent bliver renset.
    Affaldssortering har til formål at sikre, at affaldet håndteres på den mest korrekte måde, og at det, der kan genbruges, bliver genbrugt.
  • Køb FSC-certificeret træ og træprodukter
    FSC-mærket er din garanti for, at det træ, du køber, stammer fra bæredygtig skovdrift. Undgå at købe eksotisk træ fra gamle skove, herunder træsorterne iroko, mahogni, abachi og teaktræ. 
  • Begræns forbrug af papir
    Produktionen af tryksager kræver både energi og papir. Begræns dit forbrug af papir og tryksager. 
  • Reparer dine ting når de går i stykker
    Tøj kan sys, og elektronik kan repareres. 
  • Køb færre ting og i bedre kvalitet
    En af de største klimafjender er vores forbrug. Hvis du køber færre ting af bedre kvalitet, kan du i længden både spare penge og gøre en stor forskel for klimaet.

Tak til Verdens Bedste Nyheder for lån af indhold.

Inspiration