Billede af Frank Erichsen og Torsten Nygaard Kristensen

Er økologi lig med større biodiversitet? Deltag i debatten

Vi har brug for din hjælp til at forme debatten mellem Bonderøven, Frank Erichsen og biodiversitetsforsker, Torsten Nygård Kristensen.

Tirsdag den 22. september kl. 19.30-21.00 debatterer Bonderøven, Frank Erichsen, og biodiversitetsforsker ved AAU, Torsten Nygård Kristensen om hvor vild vi vil have naturen. I den forbindelse har vi brug for din hjælp til at forme debatten.

Følg dette link

Når du klikker på linket, bliver du præsenteret for 5 udsagn, som du skal tage stilling til, om du er enig eller uenig i. Bagefter bliver du præsenteret for fem korte uddybende tekster om udsagnene, og så skal du tage stilling igen.

Vi bruger besvarelserne som afsæt til nogle af de emner, Frank og Torsten skal tale om den 22. september. 

Se med og deltag i debatten

Arrangementet d. 22. september streames ud til hele landet, og som publikum kan du deltage og stille spørgsmål online fra kl. 19:30 og i løbet af hele arrangementet.

Du kan streame arrangementet ved at følge dette link

Obs! Dette online event streamer direkte fra det arrangement, der afholdes fysisk hos Aalborg Bibliotekerne. Publikum til det digitale event vil på lige fod med publikum i salen kunne stille spørgsmål til Frank og Torsten via eventets chat- og dialogvindue.     

Om arrangementet

Frank Erichsen fortæller om sit store projekt med at forvilde naturen i Hjørring. Hen over de sidste 2 år har Frank hjulpet kommunen med at forvandle by- og kulturnatur til vilde arrealer. Hvad og hvorfor har man satset så vildt i Hjørring? Og hvorfor har han selv sagt ja til at deltage?

Hør også biodiversitetsforsker, Torsten Nygård Kristensen omkring det videnskabelige i at genforvilde et kulturområde. Hvad er følelser og hvad er fakta, og er det kun positive ting, der kommer ud af at genforvilde - eller kan det også gå galt?

Inspiration