Bibliotekernes Sprogspor

Bibliotekernes Sprogspor er bibliotekernes fælles indsats, som støtter sprogstimulering og tidlige læsefærdigheder. Målgruppen for indsatsen er børn i alderen 0-7 år.

Bibliotekerne og dagtilbuddene står som vigtige institutioner i Danmark. Igennem samarbejdet med forældrene har de to institutioner en afgørende rolle i udvikling af børns sprog og kulturelle dannelse. Bibliotekerne vil med Sprogsporet bruge vores kendskab til børnelitteratur, sprogstimulering, læselyst og digital dannelse til at understøtte sprogarbejdet nationalt.

Målet er at støtte arbejdet med sprog ved at levere færdigpakkede sprogstimuleringsforløb, viden og materialer til fagpersoner og familier i alle samfundslag.

Sprogsporet.dk

Tilbuddene samles på en fælles hjemmeside www.sprogsporet.dk for både professionelle og forældre. Hermed samler og styrker vi en lang række tiltag. Konkret tilbyder bibliotekerne dagtilbud og forældre sprogstimulerende aktivitetsforløb, nyheder, tips & tricks - både i analog og digital form. 

Arbejdet med at understøtte sprogstimuleringen udføres både lokalt og nationalt med forskellige parter, som bibliotekerne inviterer med i samarbejdet.

Bibliotekernes Sprogspor drives i regi af de 6 centralbiblioteker i Danmark. Udviklingen af Sprogsporet er gjort mulig med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.