Musikloungen på Hovedbiblioteket

Koncerter, artist talks og stedet, hvor musikelskere mødes

Crash Musikloungen

  • Musikloungen er en unik mulighed for at blive set af et nyt og større publikum.
  • Som en del af Hovedbibliotekets musikrum Musikloungen åbner vi et nyt koncept, der går ud på, at forskellige festivaler, spillesteder, orkestre, musikere, uddannelsesinstitutioner og andre musikalske interessenter i Aalborg kan overtage musikloungen i en periode.
  • Tanken er, at enhver musikalsk aktør i Aalborg og Nordjylland kan crashe biblioteket.
  • Med konceptet Crash Musikloungen har du/I altså mulighed for at ”flytte ind” i bibliotekets musiklounge i en periode og fylde den med indhold, som det passer jer.
  • Der er dømt (næsten) fri leg ift., hvad I kunne tænke jer at bruge det centrale musikrum til – det kan være alt lige fra små koncerter og artist talks til ophængning af plakater og flyers.
  • Biblioteket hjælper selvfølgelig med koordinering, opsætning, print, pr mv., men I skal også selv være med til at levere og producere noget af indholdet.

Opsætning af plakater, foldere og flyers på biblioteket

I Musikloungen har biblioteket endvidere en stor opslagstavle, reoler og borde, hvor alle med en agenda om at udbrede musikken i Aalborg er velkomne til at hænge musikplakater op samt efterlade flyers, brochurer og foldere.

Er du, eller I, interesseret i dette tilbud, så kontakt Brian Hansen på e-mail brian.hansen@aalborg.dk