Planlæg dit besøg på Svenstrup Bibliotek

Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Svenstrup Bibliotek.

Åbningstider

Biblioteket har åbnet alle ugens dage – se hvornår og hvordan her

Oplev Svenstrup Bibliotek i 3D

Find vej til Svenstrup Bibliotek 

  • Adressen er: Godthåbsvej 14D, 9230 Svenstrup.
  • Der er parkeringspladser tæt på biblioteket på Svenstrup Torv.
  • Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk.  Der er busstoppested tæt på biblioteket ved Svenstrup Torv. Der er 350 meter til Svenstrup Station.

Adgang og elevatorer

  • Ved Svenstrup Bibliotek er der en lille rampe op til den bredde hovedindgang. Den er 115 cm bred og har automatiske skydedøre.
  • Biblioteket er niveaufrit, så der er ingen trapper eller elevatorer indendørs.
  • I selvbetjent tid skal du anvende dit sundhedskort til at åbne døren. Kortlæseren sidder i højre side og er placeret i ca. 100 cm. højde.  
  • Hovedveje i biblioteket er min. 130 cm, og mellemrummet mellem vores reoler er minimum 100 cm. To steder er passagen dog smallere end 100 cm.

Toiletter 

  • Biblioteket har et handicapvenligt gæstetoilet, som er tilgængeligt i betjent tid.

Biblioteksrummet

  • Udlåns-, og afleveringsautomat har hævesænkefunktion
  • Lån af computer: Vi har pc-er i almindelig siddehøjde.
  • Vi har et legeområde til de mindste gæster.
  • Vi har en pusleplads, men ikke et ammerum. Du må gerne amme din baby inde på biblioteket.

Arrangementer og møder

  • Vi holder arrangementer i biblioteksrummet, hvor der er nem adgang for fx kørestole. Har du brug for at have en ledsager med, gør vi naturligvis plads til det.
  • Vi har adgang til mobile teleslynger i forbindelse med arrangementer. Kontakt personalet senest 2 dage før. 
  • Hvis du er til et arrangement, og du har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det. 

Hjælpemidler

  • Ikke alle handicaps kan ses. Solsikkesnore udleveres gratis og uden spørgsmål i betjent tid. Læs mere om Solsikkeprogrammet her.
  • Vi tilbyder længere lånetid til dig, der har svært ved at læse. Vi skal ikke se dokumentation for dine udfordringer, og vi skal bare registrere det én gang, så er du sikret den ekstra lånetid. Læs mere og find inspiration til læsning her.
  • Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på Aalborg Bibliotekerne. Derudover er det normalt ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket.