Søg her...

Brætspil til vinterferien



Bibliotekar Kristian Jessen giver her gode bud på brætspil til vinterferien!

Carcasonne
er et simpelt spil vi altid anbefaler som et starter spil. Spillet handler i al sin enkelthed om at dominere et middelalder landområde du selv bygger op. Du skiftes til at ligge en brik, og hver brik afgør enten hvor stor borg du er ved at bygge, eller hvor langt du kan bygge en vej.
Spillet er nemt og lige til at gå til. Fra 8 år og op.

De små drageriddere er et virkelig godt spil til de mindre børn. Det er simpelt at sætte op og er ret underholdende for børnene. De små drageriddere har også større brikker, så det er ikke noget I skal være så usikre på at lade de lidt mindre være alene med. Fra 5 år og op.

Blitz er et lille spil der handler om at identificere hvad der mangler på det kort man vender. Spillet kan spilles af alle og om muligt er det at være barn med hurtigere reaktionsevner måske en fordel? Spillet er vanvittigt sjovt og utroligt spændende. Vær klar på at komme til at bande og svovle. Spillet tager ikke meget mere end en 15-20 minutter, og er godt til at få en lille aktivitet ind uden at skulle læse regler osv.
Fra 8 år og op.

 

Click clack lumberjack er en udvidet version af klodsmajor. Du er en skovhugger der skal fælde træer – eller i dette tilfælde skal du sørge for at få alt barken af ”træerne”. Brug den lille medtilhørende plastik økse og bliv irriteret hver gang det ikke lykkedes.
Spillet er sjovt og kræver ikke meget mere end øje-hånd koordination. Spillet er for alle aldre, og man kan være enormt god til at vurdere spillet om man er 8 eller 91 år (det siger vores erfaringer i hvert fald!).
Fra 6 år og op.

Dixit er et af den slags spil hvor man stort set ikke behøver læse reglerne for at spille. Spillet er en slags storytelling hvor man på skift skal fortælle en historie, danse en dans eller synge en sang og igennem det fortælle hvilket kort man har – alle andre spillere ligger så et kort ud der minder om ens fortælling/sang/dans/ord. Det handler om at gøre spillet så nemt at forstå, men samtidigt så svært så ikke alle forstår det! Giver det mening? Well det er reglerne. Det er sjovt og det er ikke mindst nogle super fede illustrationer der er på kortene. Spillet er også nemt at gå til og alle aldre kan syntes det er sjovt.
Fra 6 år og op.

Coco loco er et sjovt lille spil hvor det handler om at affyre aberne. Ja, du læste rigtigt – affyre aberne. Jeg syntes selv det er et rigtigt sjovt spil og det er meget familievenligt. Sjove store figurer udgør meget af spillets indhold, så det er også nemt at gå til, om du er 8 eller 42 år.
Fra 5 år og op.

Ticket to ride handler om at bygge togbaner. Det er et af de klassiske spil der også har været ca. 1 million udvidelser eller udgaver af (okay måske overdriver vi lidt, men spillet er altså godt!).
Vælg en farve, træk nogle kort og find ud af om du skal fra den ene ende af USA, eller bare over midtvesten. Spillet er utroligt nemt, da det er farvegenkendelse og geografisk viden der afgør om du kan komme via de rigtige byer eller ej. Samtidigt er spillet forholdsvist nemt og tager ikke meget mere end en 30-40 minutter.
Fra 8 år og op.

Flick em’ up er årets familiespil i 2016. Spillet vandt den såkaldte guldbrik fordi det bare er så sjovt. Forestil dig at du er den onde ranchejer der skal ind til byen og sammen med dine kumpaner skyde sheriffens og alle hans mænd. Brug fingrene til at skøjte en plastikbrik hen så du ”skyder” sheriffens mænd ned. Det er sjovt (hvis man altså kan finde ud af at skyde med fingrene – noget en af vores bibliotekarer slet ikke dur til!) og nemt at gå til.
Der findes forskellige scenarier, så det handler også om at prøve nogle ekstra regler. Samtidigt er reglerne på dansk og er yder overskuelige.
Fra 8 år og op.

Som altid vil vi dog sige at det er anbefalelsesværdigt at prøve jer frem. Mange spil vi har handler mere om at finde tiden til at spille dem, frem for at forhaste sig igennem dem. Lav samtidigt en kop the, kaffe eller kakao (men lad lige vær’ med at spilde ikke?) og find noget familiehygge frem til vinterferien.