14. juni 2018

Byggerod i Arkaden på Hovedbiblioteket

Afspærringer og byggerod
Selv om biblioteket på alle måder er optaget af at levere fængslende læseoplevelser, er de gitre og afspærringer, der er slynger sig igennem Arkadan i disse dage, ikke et forsøg på at spærre vore gæster ind sammen med litteraturen.

Derimod undergår Hovedbibliotekets mødelokaler i Byrådsdelen af Medborgerhuset en større ombygning, der til efteråret resulterer i flere mødelokaler og en moderniseret Foredragssal.

Vi beklager eventuelle gener, men vi har hyret de mest høflige og lydløse ninjahåndværkere, så du oplever mindst muligt støj eller gener.


Og servicen inde på biblioteket er lige så formidabel som den plejer at være.

Vi regner med at byggearbejdet er færdigt til september og vi glæder os til at vise de nyrenoverede mødelokaler og Foredragssalen frem.

Spørg Biblioteksvagten