Sonic Youth

I årene frem mod udgivelsen af Daydream Nation, havde Sonic Youth forfinet og udviklet deres visionære tilgang til musikken, til en grad hvor sangskrivningen matchede eksperimenterne.

Fra 1986 til 1988 udgav de således en tretrinsraket af albums – EVOL (1986), Sister (1987) og Daydream Nation (1988) -, der skulle komme til at præge en hel generation af musikere, der mere eller mindre kopierede eller fortolkede Sonic Youths støjende univers.

Daydream Nation betragtes af mange som Sonic Youths reelle gennembrudsalbum, hvilket også kan motiveres af albummets modtagelse i 1988, hvor det blev hyldet som et regulært mesterværk.

På Daydream Nation går sangene således en knivskarp balancegang, mellem mere eller mindre faste melodiske strukturer og mere støjende jamsektioner. Hele albummet holdes ligeledes i tøjler af et sublimt spillende orkester, hvor et stærkt og intuitivt samspil mellem de to guitarister Thurston Moore og Lee Renaldo, går hånd i hånd med en imponerende og groovy rytmesektion, bestående af bassist Kim Gordon og trommeslager Steve Shelley.

Albummet kombinerer således cahtcy melodier, og en nogenlunde traditionel vers-omkvæd-vers struktur – som fx på albumåbneren Teenage Riot -, med støjende og hårdtslående intermezzoer – som fx på Silver Rocket –, lange klangflader og alternativt stemte guitarer.

Daydream Nation er altså et herligt trip af lagdelte og støjende guitarflader, alternative guitarstemninger og bøjede sangskrukturer – der fusionerer elementer af Punk, Prog-Rock og Psyc-rock -, smeltet sammen med en legende og grænsesøgende sangskrivning, du absolut ikke må snyde dig selv for.

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten