
Om dette arrangement
Vi må stå sammen på kanten! Møde for udsatte
I et demokratisk samfund har alle ret til at blive hørt og alles stemmer er vigtige, men hvordan får du som udsat din mening igennem?
Til dette arrangement mødes udsatte med hinanden på biblioteker landet over. Her får I mulighed for at lufte jeres perspektiver på det liv, som I har en unik og vigtig indsigt i. Hvad mener du for eksempel kan gøres bedre i samfundet i dag?
Først starter vi med at samle holdninger sammen lokalt, hvorefter vi sammen med udsatte i andre byer, udvælger de vigtigste pointer.
Hver varmestue m.v. kan tilmelde op til 10 deltagere maria.sjoeblom@aalborg.dk senest tirsdag d. 18. april.
Martin Ringsmose hjælper med kommunikationen
Skuespiller Martin Ringsmose giver gode råd til hvordan man bedst får sin holdning kommunikeret, så man også bliver hørt. Til sidst samler vi de vigtigste pointer sammen og sender det efterfølgende til relevante lokal- og folketingspolitikere.
Foredrag med iværksætter Michael Lodberg Olsen
Efter en kort pause spiser vi en fælles frokost og hører foredrag af social iværksætter Michael Lodberg Olsen. Han står står bag Antidote Danmark, Danmarks første fixerum Fixelancen, Pahntholderen, Sexelancen - The Red Van for gadens sexarbejdere med mere.
Han fortæller om sin kamp for at skabe værdighed og bedre forhold for mennesker på samfundets skyggeside.
I samarbejde med
Dagen er planlagt i samarbejde med Den sociale Café Hjerterummet og Center for sociale indsatser i Aalborg.
Om UGE17
UGE17 er en landsdækkende temauge, hvor vi sammen med organisationer og borgere i alle aldre sætter fokus på FN’s 17 verdensmål.

Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej, kontakt personalet for niveaufri adgang.
Handicapvenligt toilet: Ja
Fast teleslyngeanlæg: Ja
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket her
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængelighed på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet skriv til os på bibliotek@aalborg.dk eller ring på tlf. 99314300.