
Om dette arrangement
*UDSOLGT* Byvandring i Øgade-kvarteret
Øgadekvarteret blev planlagt i 1917, og der blev bygget frem til 1954. Der var tale om et rigtig arbejderkvarter, som først og fremmest husede de mange ansatte på værftet og fabrikkerne øst for den gamle bymidte. Da der var flest, boede der næste 20.000 mennesker i kvarteret, som også blev forsynet med skoler, egen kirke, fritidsaktiviteter og grønne områder. I dag bor der langt færre, fabrikkerne er forsvundet og beboerne er en langt mere sammensat gruppe.
Tag sammen med stadsarkivar Jesper Thomassen på en gåtur gennem bydelen, og hør om dets historie fra starten og frem til i dag. Selskabet for Aalborgs Historie støder til os på turen. De kommer med Aalborgbogen 2010: "Øgade-kvarteret i Aalborg", som denne dag kan købes til en god pris.
Turen er ca. 2,5 km, og der er trapper undervejs. Turen starter foran indgangen til Sankt Markus Kirke
Tilmeld dig på historieaalborg@aalborg.dk eller ring på tlf. 9931 4234
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej
Handicapvenligt toilet: Nej
Fast teleslyngeanlæg: Nej – kontakt personalet for lån af mobil teleslynge