
Om dette arrangement
#Metoo – hvordan forener vi kampen for retfærdighed med retssikkerheden? ONLINE
Bibliotekerne udgør en helt central ramme for den demokratiske debat – også den digitale. Hver uge i marts kan du derfor være publikum til ”Folkeoplysende Frirumsdebatter”. Et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer og først og fremmest handler om én ting: Det handler om at blive klogere.
2020 blev året, hvor #meetoo for alvor kom på dagsordenen - ikke mindst i avisernes ‘breaking’-bjælker. Det hele startede med Sofie Lindes afsløring af, hvordan en chef havde bedt hende om en seksuel ydelse mod at sikre hende en fremtid i medieverdenen - og så gik det løs. Den ene sag efter den anden nåede avisernes forsider, og de sociale medier brød i brand. Flere mænd fra særligt det politiske miljø og medieverdenen blev enten fyret eller forlod egenhændigt deres poster. Men nogle råbte også vagt i gevær. For hvor var retssikkerheden for de offentligt anklagede mænd, og hvilken rolle spiller de sociale mediers folkedomstol i debatten? Kan man tale om, at der både skal tages hensyn til retfærdighed og retssikkerhed i opgøret med seksuelt krænkende magtmisbrug eller er det enten/eller?
Debattører: Sørine Gotfredsen (journalist, forfatter, præst og debattør) og Camilla Søe (Initiativtager til #enblandtos)
Debatpilot: Søren Sinnbeck højskolelærer på Idrætshøjskolen i Aarhus
Debatterne foregår på Zoom og er gratis. Læs mere på www.frirummet.org
Folkeoplysende Frirumsdebatter
I en tid, hvor mange sidder meget alene foran en skærm, skal vi skabe alternativer til hidsige kommentarspor, breaking news og konfliktunderholdning. Derfor har Frirumsdebatter 3 runder:
- Frontrunden:
Konfliktens centrale uenigheder tegnes tydeligt op - Refleksionsrunden:
Debattørerne forholder sig til modpartens argumenter, konfliktens dilemmaer og egen tvivl - Initiativrunden:
Debattører og deltagere bidrager til nye løsninger. Der er mulighed for at stille spørgsmål gennem en digital Q&A.
Sådan deltager du:
Arrangementet er online og foregår via Zoom.
Tilmelding kan ske via dette link.
Arrangementet arrangeres af Danmarks Biblioteksforening og Frirummet, der også står for den tekniske platform, arrangementet afholdes på. Det er derfor på eget ansvar, at du deltager i arrangementet. Aalborg Bibliotekerne kan ikke tage ansvar for, hvordan evt. data (som f.eks. navn og emailadresse) der gemmes ifm. deltagelse i arrangementet opbevares og anvendes efterfølgende.