Usa flag

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Sted
Microsoft Teams
Målgruppe
For voksne
Unge/Voksne

KAMP: Det splittede USA- ONLINE

27.01.21
Aalborg Bibliotekerne inviterer til debat om et uhyggeligt aktuelt emne: Det splittede USA. Til dette online debatevent berører vi emner som sammenhængskraft, ulighed og den amerikanske drøm samt perspektiverer til Danmark.

For når Joe Biden den 20. januar 2021 indtager præsidentembedet efter Donald Trump, vil han stå i spidsen for splittet befolkning. Biden overtager et USA, hvis sammenhængskraft er truet, og hvor stærke interesser bevidst modarbejder forsoning. Hvordan er det kommet så vidt, og kan det samme ske i Danmark?

Professor i velfærdsstudier ved Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, indleder debatten ved kort at fortælle om væsentlige amerikanske forhold, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål og give sin holdning til kende.

Arrangementet afholdes som et Teams online-møde, hvor du som deltager har mulighed for at komme til orde i debatten.

Du kan allerede nu stille spørgsmål her på arrangementets eventside, så vil vores moderator (Martin Schmidt-Nielsen) forsøge at flette dem ind samtalen med Christian Albrekt Larsen. Alternativt kan du også sende dem til martin.schmidt-nielsen@aalborg.dk

Deltag i online-arrangementet her