Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Place / Room
Glashjørnet
Målgruppe
For alle
Unge/Voksne

Hekseafbrændinger og fantasy

17.09.19
Vi skal nørde fantasy denne aften, hvor I møder fantasy debutant Julie Midtgaard, der sammen med bibliotekar Anine Kaas snakker hendes debutroman Elementprøven, som begynder med hekseafbrændinger i 1600-tallets Aalborg.

Vi skal også høre Jakob Ørnbjerg, historiker, Ph.d fortælle om de rigtige hekseafbrændinger, der fandt sted i 1600-tallets Aalborg. Bibliotekar Line Dalbro Schaumann giver os desuden masser af gode fantasy bogtips med hjem.

Lidt om bog og forfatter: 

Elementprøven begynder i 1600-tallets Aalborg. Her straffes trolddom med døden, og før 14-årige Gry ved af det, sender en hekseanklage hende på bålet. Men de glubske flammer brænder hende ikke, som de burde. I stedet tvinger mystiske kræfter hende på en farefuld rejse til Luscuro; en magisk verden hærget af ødelæggelse og krig. Her er der kun én vej frem, og det er at bestå den livsfarlige elementprøve. Mægtige kræfter lurer, og snart opdager Gry, at hun ved noget, som nogen vil gøre alt for at holde skjult ...

Elementprøven er første bind i fantasyserien Sprækken til Luscuro. Den handler om elementmagi og det gode mod det onde – men mest af alt handler den om at finde sig selv, også selv om det betyder, at man må løsrive sig fra andres forventninger, og det, man selv troede, man var født til. 

Forfatteren, Julie Midtgaard (f. 1991), har altid elsket at skrive, og enkelte af scenerne i bogen er første gang beskrevet i hendes kladdehæfter fra 4. klasse. Læs mere på www.juliemidtgaard.dk.