Louise stor foran en grøn hæk. Hun har en sort t-shir på med teksten "En af os. Håb er en del af helbredelsen" på.

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Lyrikscenen
Målgruppe
For alle
Unge/Voksne

Fordomsfredag: Det er ikke ADHD, bare dårlig opdragelse!

15.12.23
I arrangementsrækken "Fordomsfredag" kan du møde mennesker, som lever med en psykisk sygdom, høre om nogle af de fordomme, de møder i hverdagen og få en forståelse af, hvad deres diagnose er, og forhåbentlig også få punkteret nogle fordomme undervejs.

Mød modige mennesker, der kommer og fortæler om deres psykiske sygdomme, drikker kaffe med dig og punkterer nogle af vores fordomme. Gæsterne holder et oplæg, hvor de fortæller om forskellige fordomme, det har mødt, og hvorfor det ikke har hold i virkeligheden. Du får selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Vi afholder tre fordomsfredage  

  • Første fordomsfredag er den 10. november klokken 15:00. Her kan vi møde Merete som blev mødt med fordommen "mennesker med skizofreni er farlige!" 
  • Anden fordomsfredag er den 24. november klokken 15:00. Her kan vi møde Christina som blev mødt med fordommen "Du ser da ikke syg ud!" 
  • Tredje fordomsfredag er den 15. december klokken 15:00. Her kan vi møde Louise "Det er ikke ADHD, bare dårlig opdragelse!" 

Samarbejde om at afstigmatisere psykisk sygdom

Vi har indgået et samarbejde med psykiatrien i Nordjylland om at være med til at afstigmatisere psykisk sygdom. Til det formål vil vi byde på forskellige initiativer og arrangementer, der belyser psykiske sygdomme fra forskellige vinkler. På facebooksiden: “Recovery - Lad os tale om det, Region Nordjylland” har der den sidste tid været fokus på, hvordan mennesker med en psykisk sygdom, kan blive mødt med fordomme. Her opstod konceptet "Fredags fordomme", hvor en ambassadør i hvert opslag fortæller om en fordom, de selv har mødt. Fordomsfredage lægger sig i slipstrømmen på den bevægelse, og giver dig mulighed for at møde rigtige mennesker og høre om deres liv med en psykisk sygdom.

    Tilgængelighed

    Mulighed for at trække sig: Ja
      
    Niveaufri adgang: Ja 

    Handicapvenligt toilet: Ja
      
    Fast teleslyngeanlæg: Nej – kontakt personalet for lån af mobil teleslynge
      
    Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg hos Aalborg Bibliotekerne her
      
    Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.