Om dette arrangement

Tid
20:00 - 21:15
Pris
Gratis
Sted
Zoom
Målgruppe
For voksne
Unge/Voksne

Er vi bange for Kina? ONLINE

10.03.21
Martin Lidegaard (MF, Rad.) og Thomas Rohden (fmd. Dansk Kina-Kritisk Selskab) diskuterer, hvor hårdt Danmark bl.a. skal kritisere og sanktionere Kina.

Bibliotekerne udgør en helt central ramme for den demokratiske debat – også den digitale. Hver uge i marts kan du derfor være publikum til ”Folkeoplysende Frirumsdebatter”. Et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer og først og fremmest handler om én ting. Det handler om at blive klogere.

Alle ved, at Kina systematisk bryder menneskerettigheder, de snyder med handel, bryder internationale aftaler og massearresterer demokratidemonstranter i Hong Kong. Alligevel har Danmark og EU et stærkt samarbejde med kineserne, og Danmark er sammen med de øvrige EU-lande ved at indgå en stor investeringsaftale med dem.

Hvorfor?

Bliv klogere på de mange nuancer, der er i diskussionen om, hvor hårdt Danmark skal kritisere og sanktionere Kina, og hvorfor denne geopolitiske diskussion også har betydning for dit liv og din hverdag.
Debattører: Martin Lidegaard (MF, Rad.) og Thomas Rohden (Fmd. Dansk Kina-Kritisk Selskab)

Debatpilot:  Stinne Poulsen fra Himmerland Ungdomsskole

Debatterne foregår på Zoom og er gratis. Læs mere på www.frirummet.org 

Folkeoplysende Frirumsdebatter

I en tid, hvor mange sidder meget alene foran en skærm, skal vi skabe alternativer til hidsige kommentarspor, breaking news og konfliktunderholdning. Derfor har Frirumsdebatter 3 runder: 

  • Frontrunden:
    Konfliktens centrale uenigheder tegnes tydeligt op
  • Refleksionsrunden:
    Debattørerne forholder sig til modpartens argumenter, konfliktens dilemmaer og egen tvivl
  • Initiativrunden:
    Debattører og deltagere bidrager til nye løsninger. Der er mulighed for at stille spørgsmål gennem en digital Q&A.  

Sådan deltager du:

Dette er et online arrangement og foregår via Zoom.

Tilmelding foregår via dette link.

Arrangementet arrangeres af Danmarks Biblioteksforening og Frirummet, der også står for den tekniske platform, arrangementet afholdes på. Det er derfor på eget ansvar, at du deltager i arrangementet. Aalborg Bibliotekerne kan ikke tage ansvar for, hvordan evt. data (som f.eks. navn og emailadresse) der gemmes ifm. deltagelse i arrangementet opbevares og anvendes efterfølgende.