Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Microsoft Teams
Målgruppe
For voksne
Unge/Voksne

Epidemier gennem 10.000 år – 10 ting man kan lære - ONLINE

11.05.21
Jeanette Varberg og Poul Duedahl fortæller hele historien, fra de første epidemier hos stenalderbønderne til Covid-19 i dag.

Dobbeltforedrag på baggrund af bogen ”Den fjerde Rytter – 10.000 års epidemihistorie” med Jeanette Varberg, der er arkæolog og museumsinspektør hos Nationalmuseet og Poul Duedahl der er forfatter og professor i historie.

En småsløj rejehandler

I slutningen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og havde spredt sig spredt i hele verden.

Forventeligt med en pandemi

For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i dets slipstrøm. I et historisk perspektiv var den til gengæld forventelig.

Historiens største dræber

Frygten for epidemierne er ældgammel, og har stort set alle tider været til stede. I den vestlige verden blev den ofte symboliseret ved den Fjerde Rytter - en gustengul rytter, beskrevet i Johannes’ Åbenbaring, og som bragte sygdom, sult og død med sig. Epidemier er uden sammenligning verdenshistoriens største dræber og overskygger i den sammenhæng klart naturkatastrofer og krige.

Samfundet ændrer sig efter en epidemi

Flere gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under og om krige er blevet vundet eller tabt. De berørte samfund har altid set anderledes ud efter en epidemi.

I dette foredrag fortæller Jeanette Varberg og Poul Duedahl hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til situationen i skrivende stund, hvor hele verdens befolkning er blevet ramt af Covid-19.

Sådan deltager du

Dette er et online arrangement. Arrangementet vil blive livestreamet via programmet Microsoft Teams.

Følg dette link for at deltage i arrangementet.

Hvis du bruger en pc, skal du trykke på ’Se på internettet i stedet’.

Benytter du smartphone eller tablet, er det nødvendigt at installere app’en Microsoft Teams (den er gratis og kræver ikke login).